IT-netværksadministrator - OPSLAG KUN PÅ DANSK

Atuarfik Jørgen Brønlund i Ilulissat søger en IT-netværksadministrator med tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Qinnuteqarfissaq:
21. oktober 2018
Sumi:
Ilulissat
Akissarsiat:
Efter overenskomst

IT-netværksadministrator  

Som et led i de 5 kommuners projekt “Et løft af den grønlandske folkeskole” ansætter Avannaata Kommunia en IT-netværksadministrator der sammen med udbyderen af netværket til Atuarfik Jørgen Brønlund skal assistere med at få opbygget skolens IT-netværk fra bunden og være en del af et team der skal udrulle IPAD-projektets udrulningsplan over en 3 årig periode, begyndende fra Ilulissat byskoler og nord over.

 

Som IT-netværksadministrator kommer du til at danne team med 4 andre netværksadministratorer i kommunen. Netværksgruppen planlægger og gennemfører vedligeholdelse af skolens netværk, opdatering, sikkerheds patsching, udrulning af forbedringer, løbende udskiftning af ældre udstyr, kapacitets målinger, sikkerheds scans, og log opfølgning. Du medvirker i projekter på skoleområdet, hvor du giver support til projektlederen,  lærerne og eleverne og bygger bro til den bagvedliggende infrastruktur og drift. Derfor forventes det, at du har et indgående kendskab det grønlandske samfund og skoleområdet.

 

Du bliver en del af en dynamisk IT-afdeling med placering i 3 andre områder i kommunen med fysisk placering på Atuarfik Jørgen Brønlund med lærerstab på 42 og med 325 elever. Som netværksadministrator bliver du en central spiller på skolen med ansvar for at sikre og optimere skolens struktur. En stor del af jobbet indebærer derfor kontakt med mange forskellige kontakter, så dine samarbejds- og kommunikationsevner vil komme godt i spil.

 

Skolen lægger vægt på, at du udvikler dig fagligt og personligt og tilbyder dig løbende uddannelse og certificeringer relevant for dit arbejdsområde.

Overordnede arbejds- og ansvarsområder:  

  • Udrulning og implementering af IPAD som redskab i undervisningen og videreudvikling i samarbejde med projektlederen

  • Udvikling af strategi for intern kommunikation samt implementering og af producedurer og systemer

  • Udarbejdelse af politiker for brug for forskellige medier

  • Medvirke til implementering af IT-strategi herunder hvordan projektet skal udrulles

 

Overordnede primær tekniske opgaver:  

  • Daglig drift og vedligehold af elevernes og lærernes IPAD

  • Videreudvikle skolens IT-område

  • Assistere i tekniske problemer og bidrage til løsninger på skolen og på tværs af skolerne

  • Deltage i IT-relaterede delprojekter

  • Deltage i alle implementeringsfaserne

 


Kompetencer:  

Kommunen ser gerne, at du har erfaring/ kompetencer der går på tværs og det er en fordel såfremt du er certificeret i en eller flere af nedenstående teknologier.

 

Specifikt søger vi en medarbejder som fagligt har erfaringer med og kan du komme til at arbejde med følgende:

  • IT sikkerhed (Firewall og Firepower o.l.

  • SAN

  • Lan / Wifi / Cisco netværksudstyr

  • Tilknyttede teknologier, basis serverkendskab

  • Overvågning, Log management

  • Dokumentation

  • Wan

  • Virtualisering

  • MDM

Kommunen tilbyder:  

  • En selvstændig arbejdsdag, hvor du selv har mulighed for at planlæge din arbejdsdag. Arbejdstiden er primært i dagtimerne. Da kommunen har 5 byskoler og 21 bygdeskoler må du påregne 10-20 rejsedage under udrulningsperioden.

  • Et job med alsidig opgaver og tilhørende faglige udfordringer

  • En teamorienteret kultur, der sætter samarbejde og fleksibilitet i højtsædet

  • Et alsidigt arbejdsmiljø, hvor du får kontakt med mange forskellige profiler

Løn- og ansættelsesforhold:  

Stillingen er fysisk placeret på Atuarfik Jørgen Brønlund hvor din nærmeste reference opad i systemet bliver IT-chefen for kommunens IT-område.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet aftale / overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, kommunerne og pågældende forhandlingsberettigede organisation med mulighed for tillæg for evt. relevante kvalifikationer samt andre personale goder.

 

Der anvises personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har en personalebolig gennem ansættelse gennem kommunen, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Oplysninger:  

Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Direktøren for Udvikling, Hans Eriksen på email hae@avannaata.gl eller telefon: +299 56 49 64.

 

 

Ansøgning, CV, udddannelses- og kursusbeviser samt andre relevante dokumenter skal sendes til:  

Avannaata Kommunia

HR-Afdelingen

Postboks 1023

3952 Ilulissat

 

eller e-mail: hr@avannaata.gl senest den 21. oktober 2018.