Offentlig bekendtgørelse: Ledigt areal. Ilulissat

10. april 2018

Offentlig bekendtgørelse af kommuneplantillæg nr. 60 for delområde 1200-D02. Kommuneplantillægget er endeligt vedtaget den 09.04.2018. Kommuneplantillægget er offentligt bekendtgjort den 09.04.2018, fra hvilken dato kommuneplantillægget har retsvirkning.

Kommuneplantillæggets formål:
Kommuneplantillægget udlægger et detailområde (D02.1) hvor inden for der kan opføres et slædehundecenter. Inden for detailområdet fastsættes detaljerede bestemmelser, så anlæggets placering, anvendelse og ydre fremtræden sikres og falder ind i de eksisterende omgivelser.
Slædehundecenteret skal ses som en turistaktivitet og ligger på vejen ud mod det kommende Isfjordscenter og Sermermiut, hvor mange turister netop færdes.
Kommuneplantillægget har været i offentlig høring i 6 uger, inden for hvilke borgere, virksomheder m.fl. har haft mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag.

Ledigt areal
Samtidig bekendtgøres det, at der kan søges om arealtildeling til det ledige areal (detailområde D02.1). Arealet annonceres ledigt i 6 uger i henhold til kommuneplanens bestemmelse § 5.3 om ledige byggefelter til erhvervs-, institutions- og tekniske formål.
Du kan søge om arealtildeling til arealet via NunaGIS eller ved at hente og udfylde en ansøgningsblanket fra kommunens hjemmeside: http://www.avannaata.gl.

Alle ansøgninger skal indeholde følgende:
1. Skitseforslag, der redegør for byggeriets placering, udseende og materialer.
2. Oplysning om anvendelse.
3. Oplysning om tekniske installationer.
4. Økonomiske oplysninger, som dokumenterer, at det ansøgte kan realiseres.
I ansøgningen skal i øvrigt fremgå en beskrivelse af visionen for centeret samt hvorledes man agter at holde slædehundecenteret rent for affald, madrester mm.

Tids- og aktivitetsplan:
10.04.2018: Fra kl. 08:00 kan der indsendes arealansøgninger til arealet
22.05.2018: Kl. 16:00 lukker første omgang af modtagelse af arealansøgninger til arealet.
Herefter kan der til enhver tid søges, hvis arealet fortsat er ledigt.

Vejledning
Råd og vejledning kan fås ved henvendelse til Planafdelingen på tlf: 947800 eller på mail: plan@avannaata.gl

KPT60.pdf