Høring: Nyt boligområde i Kullorsuaq

29. juni 2018

Kommunalbestyrelsen har besluttet at sende forslag til kommuneplantillæg for nyt boligområde i Kullorsuaq i høring

I forbindelse med etableringen af 4 nye lærerboliger i Kullorsuaq, er det af kommunalbestyrelsen besluttet, at sende kommuneplantillæg nr. 44 i offentlig høring. I forslaget til kommuneplantillægget udvides boligområdet A01 således, at det omfatter mere byggevenlige arealer. Der udlægges 11 nye byggefelter hvoraf 4 er reserveret til lærerboliger. Derudover indtegnes områder der reserveres og friholdes til fremtidig sti og kørespor, således at den fremtidige infrastruktur i området sikres.

Forslaget til kommuneplantillægget er i høring i 8 uger. I den periode kan alle – borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. – fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag.

Du kan skrive dit høringssvar direkte til kommunen gennem kommuneplanens hjemmeside (http://qaasuitsup.kommuneplania.gl/dk/hoering_-_kommuneplantillaeg.htm) eller pr. mail til plania@avannaata.gl.  Du kan også aflevere dit svar til din lokale Sullissivik eller sende det til Kommunen

Efter offentlighedsfasen behandler Kommunalbestyrelsen eventuelle indsigelser og ændringsforslag, og de beslutter herpå om kommuneplantillægget skal endelig vedtages.

Såfremt du har indsigelser eller bemærkninger til høringen, skal de være kommunen i hænde senest den 22.08.2018.

KPT44.pdf