Stemmefiskeri af værste skuffe

13. september 2018

Inuit Ataqatigiits forslag til lufthavnspakken er absurd. IAs fremlagte forslag kan ikke anses som helhedsløsning for landet, generelt set, og de tænker kun på vælgerne i Nuuk og ikke andet. Det tyder på, at IA ikke har til formål at udvikle resten af landet. Denne effekt har vi tidligere set under IA ledet styring.

Det er frapperende, at IA kan komme med sådan et brat forslag, selv om de ellers har stemt for finansloven for 2015, og denne beslutning er stadigvæk gældende for i dag.

Det tyder på, at IA har misforstået, hvorfor landingsbanerne skulle forlænges, og formålet med forlængelse af landingsbanerne er jo, at der skal skabes økonomisk stabilitet i landet og skabe økonomisk vækst. Hvis man kun ønsker at udvide lufthavnen i Nuuk, som IA har fremlagt, kan dette opfattes som økonomisk indsprøjtning til embedsværkets rejseaktiviteter i Nuuk, så disse kan rejse fra og til Nuuk og ikke andet, uden at skabe økonomisk vækst til følge.

Ved udvidelse af lufthavnen i Ilulissat vil det skabe økonomisk vækst, til gavn for hele landet. Ved at udvikle turismen, vil der skabes økonomisk vækst og ved eksport af fisk, vil der også skabes nye økonomiske gevinster. Ved at skabe nye arbejdspladser, vil skattekronerne også gavne landet, generelt set.

Vi kan være enige, om at vi skal bruge fastboende til byggeprojekter, men hvis vi skal se på det faktuelle forhold i dag, ser IAs målsætningerne urealistiske ud. Vi alle søger arbejdskraft til byggesektoren, men byggesektoren halter bagud, på grund af manglende arbejdskraft, og af den grund kan vi ikke undgå at tilkalde arbejdskraft udefra.

Vi må forholde os til landsstyrets nuværende lufthavnspakke, uden nogen form for ændringer og uden at sætte spørgsmålstegn ved det, fordi gældende lufthavnspakke vil gavne hele landet og ikke kun de lokalebestemte landsdele. Det er derfor landsstyreformanden og statsministeren underskrev en aftale, hvor basis for underskrivelsen er nuværende lufthavnspakke, gældende for Nuuk og Ilulissat, og midlerne er jo allerede adresseret til brug og vi skal ikke begynde at forhale planerne herom; tiden er moden til at skabe lufthavne, ved brug af midler der skabt udefra, midler der skaber nye muligheder, der også vil gavne alle samfundslag her i landet.

Mulige investorer banker jo på vores døre, for at kunne deltage til medfinansieringer og vi skal ikke begynde at nedbryde mulige investorers interesse til os ved usammenhængende tiltagssordinger.