Hvis du er førtidspensionist i forvejen, kan du ikke tage din førtidspension med til Danmark. Det betyder, at du på ny skal søge om førtidspension, når du flytter til Danmark.
Husk at melde flytning til myndighederne
Det kan tage lang tid og er svært at få tilkendt førtidspension i Danmark. Du skal f.eks. først forsøge at forbedre din arbejdsevne, hvilket kan tage tid. Da du ikke kan tage din førtidspension med, når du flytter fra Grønland til Danmark, skal du søge på ny, når du kommer til Danmark. Det er derfor vigtigt, at du får meldt flytning så hurtigt som muligt.
For at kunne modtage førtidspension
Din arbejdsevne skal være varigt nedsat, for at du kan blive tildelt førtidspension. Derudover er der visse betingelser, du skal opfylde, for at kunne modtage førtidspension
- Du skal have dansk statsborgerskab
- Du skal have fast bopæl i Danmark
- Du skal have haft fast bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen
Læs mere om førtidspension i Danmark her
Forbedret arbejdsevnen
Hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, så du kan forsørge dig selv, enten på almindelige vilkår eller i et fleksjob, kan du ikke få tildelt førtidspension. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning.
Du kan forbedre din arbejdsevne gennem
- Behandling
- Revalidering
- Ressourceforløb
Er du under 40
Hvis du er under 40 år, kan du kun i særlige situationer blive tilkendt førtidspension.