Mange beboere fra Upernaviks bygder, der gerne ville hjem til jul, er endnu ikke nået hjem til deres bygder. Denne alvorlige situation er ikke tidssvarende, og viser blot, at Air Greenland bliver nødt til at forny sin flåde, der beflyver bygderne.
Her i Grønland ønsker vi altid at tilbringe julen og årsskiftet sammen med vores nære familiemedlemmer. Dette har ikke kunnet lade sig gøre i år for mange familier ved Upernavik. Vi skal herfra på det kraftigste opfordre Air Greenland og Naalakkersuisut om at arbejde for, at helikopterflåden gøres tidssvarende hurtigst muligt.
Palle Jerimiassen
Borgmester
Avannaata Kommunia