Seminaret, der skal arrangeres i samarbejde mellem Avannaata
Kommunia og fisker- og fangerforeningen i Qaanaaq, sker til efteråret i uge
39/40. Arrangørerne forestiller sig, at dialogen om beskyttelse af fangstdyr og
fangstmetoder m.m. kan spredes til resten af Grønland.
- Formålet er blandt andet en opdatering af bekendtgørelsen om beskyttelse og fangst af hvid- og narhvaler samt beskyttelse af vores traditionelle fangstmetoder. Vi er stærkt bekymrede for, at fastholdelsen af kvoten på hvid- og narhvaler kan føre til sygdom og massedød blandt bestandene, hvis disse hvaler fortsat får lov at vokse i bæredygtighedens navn. Det ønsker vi ikke, og derfor ser vi gerne, at fangstkvoterne forhøjes, siger Mads Ole Kristiansen, formand for fisker- og fangerforeningen i Qaanaaq og fortsætter:
- Hos vores frænder i Canada på den anden side af Grønland får en by med færre indbyggere end i Qaanaaq tildelt en kvote på over 100 narhvaler om året. Til gengæld får fangerne i Qaanaaq med 640 indbyggere kun tildelt en kvote på knap 100 narhvaler.
Ønske om forvaltning af egne kvoter
Den biologiske rådgivning om narhvaler indtil 2022 er på 103 pr. år i og omkring Qaanaaq, mens den biologiske rådgivning for hvidhvaler er på 20 hvert år indtil 2022.
Ifølge Selvstyrets hjemmeside blev der i 2019 fanget 176 narhvaler i og omkring Qaanaaq, hvoraf 46 hvaler stammede fra en restkvote året tidligere, og der blev fanget 105 hvidhvaler i og omkring Qaanaaq samme år.
Formanden for fisker- og fangerforeningen forklarer, at i de 4.000 år, hvor fangerkulturen har eksisteret i Grønland, har der indtil videre ikke været udryddet arter i Grønland.
- Til gengælde har europæiske hvalfangeres drevet rovfangst på hvaler ved Grønland på grund af spækolien, der blev anvendt som lampeolie, og hvor rovfangsten førte til drastisk tilbagegang i hvalbestandene.
- Vi har siden drengeårene deltaget i hvid- og narhvalsfangst og har med egne øjne set, at bestandene ikke er i tilbagegang, men at de til gengæld vokser. Man må så spørge, hvad gavn vi har haft af NAMMCO og den internationale hvalfangerkommission, IWC, som er de instanser, der er med til at afgøre størrelsen af vores kvoter af hvid- og narhvaler. Jeg mener, at disse instanser har nedvurderet os i mange år, og det er på tide, at vi på samme måde som Island begynder at forvalte vores egne kvoter, siger Mads Ole Kristiansen.
Fangere fra andre områder
Som det eneste sted i Grønland fanges eksempelvis hvid- og narhvaler fortsat fra kajak og med harpun i og omkring Qaanaaq.
- Vores gamle jagtmetoder, som ovenikøbet blev stadfæstet i 1929, er et andet område, vi gerne vil værne om, og som vi vil bringe op på seminaret. Her vil vi blandt andet snakke om måden at fordele fangsten på, som er blevet videreført gennem flere generationer og som er i fare for at gå i glemmebogen. Desværre er vi begyndt at støde på uoverensstemmelser blandt enkelte fangere, der har manglende kendskab til disse fordelingsmetoder. Hvis man vil ernære sig som fanger, så er man nødt til at have kendskab til fangstmetoderne, hvor hensigten også er at yde hjælp til hinanden, siger Mads Ole Kristiansen.
Men fangernes traditionelle jagtmetoder, der til dels beskyttes af en bekendtgørelse, respekteres ikke af udefrakommende fangere.
- Sidste år oplevede vi et wakeupcall, hvor vi pludselig erfarede, at vores kvote for hvid- og narhvaler var brugt op. Vi er erfarede, at enkelte fangere fra Upernavik området havde registreret sig som flyttede til Qaanaaq og på den måde havde fået licens til at fange hvid- og narhvaler. Senere, da kvoterne var brugt op, flyttede de tilbage igen. Vi ønsker ikke at opleve noget lignende igen, og derfor vil vi have sikret fangskvoterne for Qaanaaq området, så de ikke længere er tilgængelige for fangere fra andre områder, siger Mads Ole Kristiansen.
Fangere i Qaanaaq’s bygder, Savissivik og Siorapaluk, skal deltage i seminaret.
Tekst: Káte Hansen
Foto: Aningaaq R Carlsen