Manglende kendskab til love fører til konflikter mellem hundeejere og hundekontrollører

Specielt tre områder i lovene fører nogle gange til konflikter, nemlig påbuddet om at følge vaccinationsprogrammet, påbuddet om, at hundene over seks måneder skal holdes lænkede eller holdes indespærrede i en løbegård samt forbuddet om at holde bidske hunde.

Manglende kendskab til lovene
- Vi kan blive angrebet og overfuset på det groveste selv uden for arbejdstid, fordi vi gør vores pligt som hundekontrollører og udfører vores arbejde ud fra lovgivningen, og det kan være psykisk hårdt. Eksempelvis var en hundehvalp blevet bidt ihjel af en voksen hund, som vi var nødt til at aflive. Ejeren var ude og rejse på det tidspunkt, og da han vendte hjem, angreb han mig midt på gaden og overfusede mig på det groveste. Jeg forklarede ham med en henvisning til en paragraf i loven, at det er forbudt at holde bidske hunde, og at hunde, som angriber mennesker eller bider andre dyr ihjel, straks skal aflives. Vedkommende var overrasket og fandt først da ud af, hvorfor vi havde handlet som vi gjorde, fortæller Ilannguaq Hansen, koordinator for hundekontrollørerne i Ilulissat og fortsætter:

- Hundeejerne i Ilulissat er generelt opmærksomme på påbuddene og forbuddene i lovene, mens hundeejerne i den nordlige del af kommunen er mindre opmærksomme på deres pligter i forhold til loven. Der er sågar hundeejere i Uummannaq fjorden samt enkelte i Diskobugten, der vedholdende nægter at få indopereret mikrochip i deres hunde og har endda indsamlet underskrifter, som de sendte til daværende Naalakkersuisoq med ønsket om at friholde deres hunde, siger Ilannguaq Hansen.

Det er i mikrochippen, at hundekontrollørerne blandt andet kan registrere og læse hundens identifikation, hvor mange vaccinationer, hunden har fået og hvem ejeren er.

Hunde i vantrivsel
- Vaccinationsprogrammet, hvor hunden ifølge loven skal vaccineres tre gange i løbet af deres første leveår og herefter hvert tredje år, er gratis for hundeejerne, og det er landskassen, der afholder udgifterne i forbindelse med vaccination samt mærkning med mikrochip, så jeg går ud fra, at det er på grund af manglende kendskab til lovenes indhold, at nogle hundeejere nægter at få deres hunde vaccineret eller få mærket hundene med mikrochip, mener Ilannguaq Hansen.

Ifølge Inatsisartutlov nr. 24 om slædehunde samt hunde- og kattehold skal hunde, der ejes af hundeejere, der modsætter sig påbudt vaccination, mærkning og registrering, tvangsvaccineres, mærkes og registreres, og hvis ejerne fortsat nægter at følge loven, kan hundene aflives for ejerens regning og uden erstatning. Løsgående hunde over seks måneder skal ifølge loven også aflives.

Hundekontrollørerne i Avannaata Kommunia, der kontrollerer godt og vel 10.000 slædehunde, oplever af og til hunde, der vantrives.

- Her i Ilulissat er vi særligt opmærksomme på, at hundene ikke vantrives, også for at værne om vores lands omdømme, da vi jo har mange turister, som kan sprede billeder til omverdenen. Enhver, der observerer hunde i vantrivsel, har ifølge loven pligt til at anmelde det til en dyrlæge, politiet eller kommunefogeden, ligesom vi kan kontaktes også uden for arbejdstid, siger Ilannguaq Hansen.

Hundekontrollørerne i Ilulissat kan kontaktes på mobilnummer 54 42 40.

Tekst og foto: Káte Hansen, khan@avannaata.gl