airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

10-turskort til buskørsel genindført

Det er nu igen muligt for borgerne i Ilulissat at benytte 10-turskort i bybusserne.
3. december 2020
Sammi Fly, der erbusansvarlig i Ilulissat, viser både buskort og buskortscanner.
Buskortscannerne i bybusserne i Ilulissat, der ikke havde fungeret i en kort periode, er nu kommet i orden, og borgerne kan nu igen benytte 10-turskort.

Det er nu også muligt at købe både måneds- og 10-turskort i busserne, ligesom passagererne kan betale med eget hævekort. Måneds- og 10-turskort kan fortsat købes i Sullissivik.

10-turskort koster 100 kroner for børn og 150 kroner for voksne, mens månedskort koster 250 kroner for børn og 500 kroner for voksne.

Buskørsel er gratis for pensionister og skolebørn.

Tekst og foto: Káte Hansen, khan@avannaata.gl