Derfor har kommunen oprettet en ny pulje, hvor borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner og socialøkonomiske virksomheder kan søge støtte til projekter, indsatser og aktiviteter, der har et almennyttigt og bæredygtigt formål.
For at opnå støtte skal projektet bidrage til at opfylde et eller flere af FN's 17 Verdensmål.
”Vi glæder os til at modtage ansøgninger fra hele kommunen og er meget spændte på at se folks idéer. FNs Verdensmål handler både om miljøområdet, som eksempelvis grøn energi, genbrug og bæredygtig forvaltning af lokale fødevarer, men også socialområdet, som eksempelvis uddannelse, ligestilling og sundhed. Der er derfor mulighed for at søge støtte til mange forskellige projekter, der styrker lokalsamfundene og vores natur og miljø” udtaler projektleder i bæredygtighedsafdelingen Maria Blichfeldt Petersen.
Ansøgningsperioden er fra 1. maj til 1. juni 2021.
Du kan læse mere om ansøgningskriterier og ansøgningsprocedure her.
Kontakt for spørgsmål og yderligere information:
Projektleder Maria Blichfeldt Petersen
mabp@avannaata.gl