Ved det godt rummelige og overdækkede indgangsparti er der kaffemik for byens borgere, hvor ansatte og frivillige har travlt med at sørge for, at der er rigeligt med kaffe, te og friskbagte boller. Adskillige besøgende står i klynger og nyder varme drikke med en bolle til. For undertegnede er spændingen for stor til at komme ind i bygningen, og teen og bollen må vente.
Ved indgangen giver Park Ranger Aron Petersen mig en gratis mulepose, hvor der udenpå blandt andet står, at den kan bruges til sko. Gratis grønlandsk- og engelsksprogede pjecer om bygningens historie ryger med i muleposen, og så kan man ikke vente længere med at komme ind i selve bygningen.
Det er som om at blive suget ind i bygningen fra første færd. I det første rum observerer man massevis af aftagne sko spredt rundt på gulvet som det første. En aflang bueformet bænk af egetræ går i et med vægpanel og loft af samme træmateriale blot adskilt af diskret belysning mellem væg og loftet. Et par kvinder sidder på bænken og er ved at tage skoene af eller på. På den modsatte side ved væggen står alskens slags sko på rad og række. Nogle børn og unge nøjes med stående at tage deres fodtøj af eller på. Mine sko ryger i min netop erhvervede mulepose, som jeg tager over skulderen, og så kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ind.
Indenfor byder Nukannguaq Mathiesen, arrangementskoordinator i Kulturhuset Sermermiut, gæsterne velkommen og forklarer, at centerets butik vil være åben til hverdag fra klokken 11.00 til 18.00, og at butikken vil være åben første gang dagen efter.
Rundt omkring står bunkevis af smukt indbundne illustrerede bøger omhandlende forskellige grønlandske temaer på meterhøje, massive træblokke. Ni drikkeflasker med centerets logo med forskellige propper på er placeret på lignende træblokke. Et af flaskerne med trækapsel tiltrækker min opmærksomhed. Der vil helt sikkert ryge ikke så få af de æstetiske drikkeflasker ned i turisternes muleposer, tænker jeg. Ved væggen ser jeg forskellige grønlandske tørrede planter i sirligt pakkede gennemsigtige poser på rad og række sammen med nogle pakker salt fra Grønland samt andre varer i pæne indpakninger. Længere inde ser jeg skarpt firkantede håndsæber, som er fremstillet i Grønland. Jo, det er nogle gode varer, som vil sælge godt lokalt og ikke mindst hos turisterne, når den allestedsnærværende corona engang tillader det.
Et par skridt fra butikken er cafeen placeret. De tomme stole og borde vidner om, at cafeen heller ikke er åben, men når åbningsdagen oprinder, får man mulighed for at nyde sin varme yndlingsdrik med udsigt til ren natur og kæmpestore isbjerge gennem de flere meter høje panoramavinduer. Smukt designede cafestole og –borde samt pendellamper matcher egetræsgulvene, som hele centrets gulve er beklædt med. Og det er for at beskytte de smukke parketgulve, at gæsterne må tage skoene af, inden de får lov til at komme ind.
Jeg kan se på de besøgende, at de ligesom jeg er betaget og er væk i egen tankeverden for hvert skridt, de bevæger sig gennem centeret. Jeg kunne blive ved, men ordene rækker ikke til at beskrive, hvad øjet skuer af oplevelser gennem udstillingen i det imponerende bygningsværk. Nedenstående billeder må derfor tage over herfra.
En ting er sikkert; Isfjordscenteret er et professionelt udført pragtværk med en gennemført udstilling. Bygningsværket i verdensklasse, som er den første af rækken af seks perler, vil berige landet i mere end en forstand.
Tekst og foto: Káte Hansen, khan@avannaata.gl
Et par dage tidligere blev bygningen overdraget fra Fonden Realdania til Selvstyret, som overdrog det videre til Greenland Visitor Center. Fra venstre: Pele Broberg, Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Udenrigs og Klima, Palle Jerimiassen, borgmester i Avannaata Kommunia, Múte B. Egede, formand for Naalakkersuisut, Pauline Knudsen, leder af Greenland Visitor Center, Elisabeth Momme, leder af Isfjordscenteret, Johan Carlsson, JAC Studios, Lisbeth Karline Poulsen og Christine Lindgren, begge ansat i Isfjordscenteret. (Foto: Nick Nielsen)
- Vi havde en fantastisk dejlig dag, og der kom cirka 1000 besøgende, og selvom mange spiste mere end en bolle, var der nok tilbage til at alderdomshjemmet, sygehuset, herberget og flere andre steder fik også boller til eftermiddagskaffen, siger Elisabeth Momme, leder af Isfjordscenteret.
Klynger af prismer, hvori der er virtuelle og kunstneriske udstillinger.
Flydende isbjerge og et skib i en af prismerne.
Flere hundrede år gamle iskerne foroven, og historierne bag kan læses ved at trykke på touchscreen’ene forneden.
Børn og unge iført virtuelle briller kan komme på en flyvetur ind til indlandsisen, hvor de med snescooter kan fortsætte deres rejse ind i en tunnel i indlandsisen.
- Alle var meget overraskede over at se sådan et hus og sådan en udstilling og sammenlignede det med noget, de kun havde oplevet i udlandet. Det er min klare fornemmelse, at folk i byen er stolte over det nye sted, der handler om netop deres sted og deres liv, siger Elisabeth Momme, leder af Isfjordscenteret.
Mor og datter på en historisk rejse tilbage i fortiden.
Filmertarfimmi sermip oqaluttuassartaa isiginnaarneqarsinnaavoq.
I biografen vises isens historie.
Og så op på taget af Isfjordscenteret.
Det gælder om at holde balancen på de skrå brædder.
Og så kan man fortsætte sin tur ned ad stien til Sermermiut og komme nærmere de kæmpestore isbjerge…