airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Skolelærer hyldet for 40 års tjeneste

John Eisner blev ansat som lærer 1.juli 1981 i Avannaata Kommunia (Daværende Jakobshavn kommune) ved Atuarfik Mathias Storch. Han har nu fået fortjenstmedaljen i sølv, for 40 års tro tjeneste.
22. december 2021

  

John Eisner blev ansat af Grønlandsministeriet og var på introduktions kursus i Nordsjælland. Første august landede John i Grønland og tiltrådte stillingen som skoleleder i Oqaatsut ugen efter. Her var han til 1984, hvorefter han blev lærer på Atuarfik Mathias Storch og har været ansat lige siden.

På Atuarfik Mathias Storch har han i de første mange år primært undervist i overbygningen og ført mange klasser op til almene og udvidede afgangsprøver i fysik/kemi, matematik og dansk som modersmål.

I 1992 blev han ansat som assisterende skolebibliotekar og var det frem til 2003 Her gik både ledende skolebibliotekar og deltidsbibliotekaren i folkebiblioteket på pension. Han valgte derfor at skære ned på sin undervisning og blev ansat som ledende skolebibliotekar og som administrativ leder af folkebiblioteket.

Han kom også med projekt Skolehytte, (Uujummiut) som var et projekt der strakte sig over flere år, da det blev ofr dyrt at bruge lejrskolen Appat. Uujummiut er nu i dag velkendt af mange i Ilulissat, og flere børn tager stadig på lejrskole om sommeren.

Siden 2013, hvor den gamle Atuarfik Mathias Storch skulle rives ned, har han udelukkende arbejdet som bibliotekar og der har været rigeligt at lave.