Borgmester Palle Jerimiassen holdt tale på vegne af kommunalbestyrelsen og ønskede Lars Erik Reimer tillykke med kåringen af Årets Sportsmand.
- Du har opfyldt samtlige kriterier for at blive kåret som Årets Sportsmand. Du har blandt andet gjort dig bemærket som Grønlands landsholdsspiller og futsatspiller, hvor du har påtaget dig et stort ansvar, vist gode resultater og derfor fremstår som en rollemodel. Derfor bliver du kåret som Årets Sportsmand 2021, sagde borgmester Palle Jerimiassen i sin tale.
Kåringen af Årets Sportsmand 2021 skete under en mindre ceremoniel begivenhed på rådhuset i Ilulissat i går den 29. december klokken 14.00, hvor kun familiemedlemmer og få inviterede fik mulighed for at deltage på grund af coronarestriktionerne.
Årets Sportsmand, der fortsat får pålagt arbejdsopgaver fra sin træner i sportsforeningen Nagdlúnguak’, fik af flere fremmødte rosende ord med på vejen.
- Vi har fra Nagdlúnguak’ fulgt dig og din tvillingebror Nick gennem årene, hvor I gennem hård træning har opnået gode resultater, som vi er rigtig stolte af. Derfor var det også naturligt, at vi indstillede dig til Årets Sportsmand, sagde formanden for Nagdlúnguak’ Lena Ravn Davidsen blandt andet.
En komite bestående af repræsentanter fra Avannaata Kommunia’s fire byers Sundhed og Fritidsafdelinger afgjorde sammen med borgmesteren, hvem der skulle kåres som Årets Sportsmand i Avannaata Kommunia.
Lars Erik Reimer fik ud over titlen som Årets Sportsmand 2021 også en pengegave på 5.000 kroner.
Billeder fra kåringen kan ses nedenunder.
Tekst og foto: Káte Hansen, khan@avannaata.gl