- Coronapas
- Maksimalbelægning af offentlige lokaler
- Mundbind eller visir
Krav om gyldig corona dokumentation
Kravet om gyldig corona dokumentation gælder uanset testmulighederne i byen.
- Alle på 12 år og derover skal fremvise dokumentation på, at de er færdigvaccineret mod Covid-19, tidligere smittet eller har en gyldig Covid-19 test, i lokaler hvortil offentligheden har adgang. Det inkluderer barer, restauranter, kulturhuse, m.m. Se hele listen i bekendtgørelsen.
- Reglerne gælder også, hvis du ikke har mulighed for at blive testet. I disse tilfælde er det kun dem, der kan dokumentere, at de er vaccinerede eller for nyligt har overstået et forløb med coronasmitte, der har adgang til offentligt tilgængelige lokaler.
- Som noget nyt, så er kravet ikke længere gældende for medarbejdere.
- Kravet om gyldig corona dokumentation gælder ikke i skoler, sundhedsvæsnet mfl. Se hele listen over undtagende steder i bekendtgørelsen.
Maksimal belægning af offentlige lokaler
En del af restriktionerne i byer eller bygder med smittespredning fra ukendte smittekilder er en maksimalbelægning på 50 %.
Det betyder, at der kun må være halvdelen af de mennesker i et offentligt tilgængeligt lokale, som brandmyndighederne har godkendt lokalet til.
Hvis et lokale ikke har en begrænsning fastsat af brandmyndighederne, må der maksimalt opholde sig 1 person pr. 4 m2.
Mundbind eller visir
I offentlige transportmidler og lokaler hvor offentligheden har adgang, skal alle der er 12 år eller derover bruge mundbind eller visir. Det betyder, at kravet f.eks. også finder anvendelse i kirker og butikker.
Der er følgende undtagelser fra reglerne:
- Kravet om mundbind eller visir gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.
- Ansatte i detail- og servicebranchen kan i stedet for mundbind eller visir anvende plastikskærm, som afskærmer kontakten mellem kunde og den ansatte.
Mundbind og visir må endvidere fjernes helt eller delvist f.eks.:
- Under indtagelse af mad og drikke.
- Under indtagelse af medicin.
- Under samtale med personer, der mundaflæser.
- Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
- Hvis politiet skal foretage identifikation.
- Under sportsudøvelse.