-Vi vil gerne have at vores borgere her i kommunen selv tager ansvar. Vi stoler på dem, og vi har tillid til, at de ved, at de skal passe på både sig selv, og deres nærmeste. Mange er stadig ramt af Corona her i vores kommune, så jeg håber selvfølgelig, at de udviser påpasselighed, siger borgmester Palle Jerimiassen.
Smittetallet ligger i dag på 45 % I Avannaata kommunia, og borgmesteren håber at det tal vil falde, hvis folk udviser respekt for restriktionerne, og de generelle råd.
-Vi ser ikke et behov for at lukke for hverken alkohol eller værtshusene. Vi har landsdækkende restriktioner som Naalakkersuisut indførte, og her stoler vi på at vores borgere følger de gældende restriktioner.
Selvom Avannaata Kommunia ikke har et ønske om at lukke ned for alkoholsalg, vil borgmester Palle Jerimiassen gerne opfordre borgerne til at huske de generelle råd, for at mindske smittespredning.
- Hold afstand og undgå fysisk kontakt
- Bliv hjemme hvis du har symptomer eller hvis du er syg
- Vask hænder ofte eller brug håndsprit