Mødets overordnede formål var at få input fra aktørerne, angående hvilke udfordringer man står over for i forbindelse med den stigende turisme. Både som turistoperatør, men også hvilke udfordringer den stigende turisme udgør for f.eks. fiskerierhvervet og lokalsamfundet.
Målet er at kommunen, sammen med aktørerne, kan finde fælles fodslag og blive enige om forslag til krav, ønsker og ideer til den kommende turismestrategi- og lovgivning, inden Naalakkersuisoq for erhverv, handel og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt besøger Ilulissat den 9. september.
Mange forskellige emner blev bragt op, og forskellige synspunkter blev drøftet.
UNESCO – for og imod
Der blev diskuteret fordele og ulemper ved at bevare UNESCO-status for isfjordsområdet. Enkelte politikere og aktører har før argumenteret for, at UNESCO-status har sat for mange begrænsninger for området og hvordan det kan benyttes, mens andre argumenterer for, at UNESCO-status i sig selv tiltrækker mange turister. De frygter at man risikerer at ødelægge det unikke, hvis man ophæver fredningen. Det er i øvrigt ikke sikkert, at en ændring af UNESCO-status vil påvirke, hvorvidt man kan benytte området omkring isfjorden anderledes, da der også foreligger en nationalfredning af området.
Krydstogtturismen udfordrer infrastrukturen
Krydstogtturisme var et andet stort emne. Det har allerede været omtalt en del i medierne, og fylder meget i bevidstheden ved de lokale operatører og fiskere. De største udfordringer går på, at kommunens infrastruktur ikke er klar til den mængde af krydstogtturister, der visse dage ankommer.
Der blev udtrykt utilfredshed med, at skibene i Ilulissat ligger for anker, hvor de fortsat producerer deres egen strøm, med støj og forurening til følge. I stedet ønsker man, at de bliver koblet på byens strømforsyning, hvor strømmen produceres ved vandkraft. I Avannaata Kommunia, og Grønland generelt, er der stor fokus på, at man ønsker at være mere bæredygtig. Hvis turismen skal fortsætte med at vokse, så er det også en forudsætning, at dette sker på bæredygtigvis.
Der er ingen, der ønsker at begrænse væksten af turismen i kommunen, men man er enige om, at man er nødt til at kunne håndtere tilstrømningen bedre. Blandt aktørerne ønsker man, at den offentlige infrastruktur udbygges. Vejnettet, fortovene, stier og antallet af offentlige toiletter er på ønskelisten.
Turisme hele året
Både turistoperatører og hoteller udtrykte et stort ønske om at få turisme hele året. I højsæsonen er alle hoteller fuldt booket, men resten af året, er der masser af plads. Man diskuterede, hvordan man bedre kan sælge vinterturismen, så man kunne få flere besøgende i lavsæsonen, og dermed både øge indtægterne, og samtidig sprede turisterne bedre ud over året.
Økonomi er naturligvis et vigtigt emne, når man taler turisme. Det skal være rentabelt for aktørerne at investere, og det skal være en god forretning for kommunens borgere, at der kommer mange turister og nyder godt af vores natur og bosteder. Det har tidligere været diskuteret, hvordan man sørger for, at turistskibene bidrager tilstrækkeligt til lokaløkonomien, og forskellige løsningsmodeller blev også debatteret på mødet. Man ønsker ikke en model, der hverken afskrækker turisterne, eller gør det dyrere for lokalbefolkningen at bo på en attraktiv destination.
Certificering af guider
Nogle lokale aktører udtrykte bekymring, for den måde visse turister og operatører opfører sig når de besøger kommunen. Der blev givet eksempler på gæster der klatrer på isbjerge, sejler tæt mellem store isbjerge, sejler for tæt på hvaler, går i slædesporet eller lignende uhensigtsmæssig adfærd. Derfor ønsker man fælles retningslinjer for opførsel når man gæster Grønland. Ideen om en form for certificering af guider og operatører blev forslået, for at sikre at de har den fornødne viden til sikkert at kunne vejlede turisterne. Hvis man ikke har en guide, eller hvis man har en guide med, som ikke har kendskab til lokalområdet og arktiske forhold, så risikerer man at bringe sig selv eller sine gæster i fare, og være til gene for dem der f.eks. lever af fiskeriet.
Som en opfølgning til denne debat, blev der også spurgt ind til beredskabet. Nogle operatører spurgte ind til, om beredskabet er forberedt på de potentielle større ulykker der kan ske, når man modtager større og flere skibe og fly i de kommende år. Der findes en kommunal beredskabsplan, og en national beredskabsplan, som løbende vil blive opdateret.
Turismen i samspil med fiskeriet
Turismen er vokset meget de seneste år, og det gør at den på nogle områder kommer til at konkurrere med fiskeriet. De store turistskibe påsejler somme tider fiskernes garn og langliner, så de mister deres fangst.
Desuden er antallet af bådoperatører vokset, så det er svært for både fiskerne og turistoperatørerne i Ilulissat at være i havnen. Man forsøger at løse problemet, ved at flytte nogle af turistoperatørerne ud til hollænderhavnen tættere på lufthavnen, men en mere permanent løsning med at flytte den tunge industri helt ud af havnen, til en ny havn i forbindelse med den nye lufthavn blev diskuteret.
Turismekonsulenterne noterede sig de mange input, og arbejder videre med udarbejdelsen af nogle fælles ønsker. De udsender på baggrund af mødet et spørgeskema til aktørerne.