Fangerne i Qaanaaq og omegn bør tildeles ekstraordinær hjælp

Fangerne i Qaanaaq og omegne bør tildeles ekstraordinær hjælp og det bør ske snarest muligt.

Klimaforandringer i de senere år har i stigende grad gjort fangererhvervet og fangernes livsvilkår yderst udfordrende. Det har vi fra Avannaata Kommunia gjort Naalakkersuisut løbende opmærksom på, og især påpeget behovet for tiltag vedr. Qaanaaq og omegn.

Værst indvirkning har det forhold, at is forholdene under mørketiden har ændret sig og det ustadige vejr har gjort det yderst besværligt, om end umuligt, for fangerne at begive sig ud på havet på fangst i mørke og dårligt vejrforhold. Disse forhold har ramt den lokale befolkning økonomisk hårdt.

Før i tiden har det været muligt for at bedrive fiskeri og fangst fra isen allerede i slutningen af september eller i begyndelsen af oktober, men nu hælder december mod slutningen og man kan stadig ikke bruge den tynde nyis til fangst, som også hele tiden bliver revet i stykker af høje bølger.

Deres fangstture i mørketid er ikke længere en mulighed da havisen ikke er kommet eller er sikker, og under mørketid er det yderst besværligt at få øje på fangstdyrene på havet. Isfiskeriet var lige startet da det også blev stoppet, da isen blev ødelagt af storme.

Da disse forhold de senere år er ved blive tilbage vendende har jeg som Borgmester gentagne gange taget det op med Naalakkersuisut, da de må forstå situationens alvor, men desværre har Naalakkersuisut ikke reageret på det.

Gennem Thule Fonden har der været et arbejde i gang med henblik på at iværksætte fiskeri forud for islægning, men dette arbejde er blevet forhalet på grund af corona. Nu er arbejdet kommet i gang igen, og jeg har stor forventning på dette arbejde, men kan først komme rigtig i gang til sommer.

Naalakkersuisut har nu kastet bolden til kommunen og sagt, at det er kommunen som bør sørge for at der kommer hjælp. Det i sig selv er for så vidt ok, da arbejdsledige har mulighed for at få socialhjælp, hvis de vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet, i henhold til lovgivningen. Men Naalakkersuisut ved udmærket godt, at det er meget begrænset, hvor meget der kan hjælpes til de fiskere og fangere som er selvstændige erhververe.

Derfor må kommunen og Naalakkersuisut i samarbejde løse de konsekvenser som klimaforandringerne har forårsaget og ramt fangererhvervet yderst hårdt. Der bør gives ekstraordinær hjælp og det bør komme prompte, og det bør komme ved siden af den gældende lovgivning. Situationen er alvorlig og enkeltstående og det ligger heller ikke på sin plads blot at henvise folk til socialhjælp i denne sag.

Kommunen har herudover allerede iværksat forberedelser på at gennemføre kursusafholdelser og andre ting som kan gennemføres under fangernes stillestående periode.