Stuen hos Dorthe og Kragh Biilmann er fyldt med foto af de børn og unge, de har haft i pleje igennem mere end 20 år. De gode minder står i kø, når de begynder at fortælle.
”Vi har været på mange fiske- og jagtture sammen. Der er ikke noget bedre end at komme ud i naturen og lære at gå på rensdyrjagt eller fiske. Så får vi også tit en snak om det, der kan være svært i livet,” siger Kragh Biilmann.
Dorthe og Kragh Bilmann bor i Ummannaaq og har været plejeforældre for mange børn og unge siden 2001. Det hyggelige køkken har et langt spisebord og i stuen står en stor hjørnesofa, så der er masser af plads, når nogle af plejebørnene kommer forbi hjemmet.
”Det går mange af dem rigtig godt og nogle af dem har selv fået børn. Måske har de brug for et godt råd engang imellem og nogle af dem savner min mad og vil gerne have opskrifterne, så de kan lave retterne til deres egne børn,” siger Dorthe Biilmann.
Tid og kræfter
Men det kræver selvfølgelig også tid og kræfter at være plejeforældre.
”Det er et stort ansvar og nogle børn har diagnoser, som man skal lære at kende, så man kan hjælpe dem bedst muligt,” fortæller Dorthe.
Ægteparret talte derfor også rollen som plejeforældre godt igennem før de besluttede sig.
”Det er vigtigt, at man tager en god snak, før man bliver plejeforældre. Vi var enige om, at vi kan give meget nærhed og kærlighed og sætte rammer for et godt liv. Vi har aldrig fortrudt at blive plejeforældre,” fortæller Dorthe.
Hun har gennem årene deltaget i en række kurser om fx ADHD, autisme og forældreskab, som kommunen og Selvstyret tilbyder plejeforældre. Det har også givet mulighed for at møde andre plejeforældre langs vestkysten og dele erfaringer og spørgsmål.
”Det er en god ide at deltage i kurserne, for de giver nogle redskaber og viden om, hvordan man kan hjælpe børnene bedst muligt. De har ofte særlige behov og det er jo også et stor skift for dem at blive anbragt i et nyt hjem, ” fortæller Dorthe Biilmann. Men glæderne ved at have børn i huset overstiger arbejdet og bekymringerne.
”Jeg får så meget kærlighed og taknemmelighed igen og vi bliver inviteret med til barnedåb, bryllup og andre begivenheder hos de børn, der har været i vores hjem,” fortæller Dorthe.
Som regel stopper rollen som plejeforældre, når de unge fylder 18 år. Men nogle af de unge har måske brug for fx hjælp til en jobsamtale og børn, der har været anbragt uden for hjemmet kan få efterværn, som er et tilbud til unge mellem 18-23 år. Så Kragh tager fx med til en jobsamtale med en af de unge.
”Børnene vil altid være i mit hjerte. På kommunen siger de, vi bare skal passe dem, men jeg kan ikke lade være med at elske dem,” fortæller Kragh Biilmann med et varmt smil mens han fortæller om konfirmation, jul og andre begivenheder på de mange foto, der hænger i stuen.
............................................................................................................................
Der er brug for flere plejeforældre.
Overvejer du at blive plejeforældre? Så kan du hos Socialstyrelsen læse, hvordan du kan søge og om de forskellige typer af plejefamilier https://socialstyrelsen.gl/.../hvordan-bliver-man...
Hvis du er interesseret, så tilbyder Socialstyrelsen et online informationsmøde
Du kan også kontakte Avannaata Kommunias familieafdeling på meeqqat@avannaata.gl eller ringe på telefon 70 18 00
