airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Lufttrafikken omkring Uummannaq er stadig ikke optimal

Lufttrafikken trænger hårdt til nye forbedringer.
11. marts 2024

Passagertransport med helikopter i Uummannaq distrikt har nu gennem længere tid været udsat for massive forsinkelser på grund af vedvarende tekniske udfordringer med den helikopter, der benyttes. Siden starten af februar har de rejsende oplevet store forsinkelser.


Det går hårdt udover mange passagerer, men også patienter der har behov for lægehjælp må sidde tilbage og vente på at komme afsted. Mange passagerer har oplevet hverken at blive kompenseret for spisebilletter eller anvist overnatning.

”Det er uacceptabelt at ældre og syge som skal til Nuuk ikke kan komme afsted. Mange har oplevet at skulle vente op til en uge, før de kan flyve. Det skal gøres meget bedre. Selvstyret og Air Greenland har en servicekontrakt, det betyder at de skal servicere passagerne, ikke nedprioritere dem”, siger borgmester Palle Jerimiassen.


Fra 2018 frem til i dag har befolkningen i Uummannaq mærket til de dårligere serviceforringelser. Det er helikopteren Airbus H115 Air Greenland bruger til dagligt, når de skal flyve til bygderne omkring Uummannaq.

Når helikopteren bliver ramt af tekniske problemer går det ud over passagerer og patienter, men også post og almindelig fragt bliver forsinket, og mange borgere oplever at modtage deres regninger meget sent.


”Det er under alt kritik at borgerne i Uummannaq skal opleve serviceforringelse.  Da de nye helikoptere blev indført, fik vi at vide at forholdende ville blive bedre. De er blot blevet endnu værre, og tit er der kun 1 ugentlig flyvning til Uummannaq og bygderne. Det er kort sagt elendige trafikforhold borgerne nordpå er vidne til” siger borgmester, Palle Jerimiassen.


”Jeg vil på det kraftigste opfordrer Selvstyret og Air Greenland om at gøre noget ved trafikforholdende i Uummannaq-området. Vi forstår godt, at der er aflysninger grundet dårligt vejr, men de tekniske problemer er alt for mange, og det går hårdt ud over en masse mennesker, som i vintertiden er afhængig af lufttrafikken”, siger borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen.

 

Skrevet af: Borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen, (AI)