Ilulissat, Uummannaq og Upernavik er, indiskutabelt de vigtigste byer i Grønland, indenfor det kystnære fiskeri. Indbyggerne her har det største indtjeningsgrundlag fra eksporten af hellefisk beregnet i forhold til indbyggertallet.
Byerne og bygderne fungerer godt og indbyggerne har et solidt indtægtsgrundlag fra fiskeriet.
Den nye lov bør sikre, at forholdene ikke bliver dårligere i alle steder. Men det er desværre åbenlyst, at sådan som lovforslaget ser ud, så vil de have negative konsekvenser for borgerne og kommunen.
Ændringsforslaget kan ikke accepteres i dets foreliggende form.
Vi accepterer ikke og vil ikke acceptere, at fiskerne og arbejderne, som i dag har en god indtjening, får dårligere livsvilkår.
Avannaata Kommunia er betydelig fiskerikommune og her bør særskilt nævnes fiskeri efter hellefisk. I de fleste steder i kommunen udgør fiskeri efter hellefisk det vigtigste erhvervsgrundlag, og derfor bør arbejdet med at ændre fiskeriloven ske på et oplyst grundlag.
I forbindelse med ændringsforslaget fra Naalakkersuisoq for fiskeri blev sendt til høring havde kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia fremkommet med høringssvar, og nu i forbindelse med at ændringsforslaget bringes til første behandling i Inatsisartut, vil Avannaata Kommunia understrege sin modstand på ændringsforslaget med følgende præciseringer.
Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia vil aldeles ikke acceptere ændringsforslaget i dets foreliggende form.
For det første, så blev ændringsforslagets mulige konsekvenser slet ikke blevet belyst overfor befolkningen i forbindelse med høringsrunden
I vores kommune, hvor fiskeriet udgør absolut det største erhvervsgrundlag, kan indtjening og beskæftigelse blevet ramt, når pligt til at indhandle på land, sådan som der lægges op til i ændringsforslaget. Ikke desto mindre blev der ikke nævnt, hvorvidt arbejderne ved indhandlingsstederne vil blive skåret i antal og de ansvarlige belyser slet ikke denne problemstilling.
Det er aldeles bekymrende. I vores kommune arbejder mange ved indhandlingsstederne og derved forsørger sig selv økonomisk.
Dernæst, så lægges der op til, at nuværende jollefisker som fisker såkaldt olympisk fiskeri efter hellefisk, tilbyde om at overgå til kvotebaseret fiskeri.
I ændringsforslaget bliver det ikke belyst, hvorvidt de nuværende mange jollefiskere som deltager i det såkaldte olympiske fiskeri vil blive skåret i antal, ved at nogle vælger at overgå til kvotebaseret fiskeri. Såfremt der sænkes kvoter i det olympiske fiskeri, vil det være ensbetydende med, at antallet af erhvervsfiskere bliver skåret ned. Heller ikke her, kom der ingen klare udmeldinger fra de ansvarlige.
Der blev slet ikke gjort rede for, hvordan man har tænkt sig at understøtte fiskere i vores kommune, når kvoterne bliver omsættelige.
I dag er fiskernes muligheder for at optage lån i bankerne allerede meget vanskelige, og fiskernes fremtidige muligheder bliver slet ikke berørt i ændringsforslaget.
I den kommende ordning med de omsættelige kvoter vil det helt sikkert være sådan, at fiskerne vil få den kortest mulige snor til banken og således miste deres frihed.
Kommunalbestyrelsen synes at det er tankevækkende, sagt på en anden måde, det er som om, man vil give banken kompetence til at styre kvoterne.
Ændringsforslaget burde have til formål, at fiskernes skattemæssige bidrag til samfundet gøres endnu større, men der lægges op til forhold som vil gøre forholdene for kommunen, fiskerne og arbejderne dårligere, hvilket vi slet ikke ønsker at acceptere!
I ændringsforslaget nævnes, at de fiskere som det går dårligt, skal ud af fiskeriet og at over 100 arbejdere ved indhandlingsanlæggene vil miste deres job, og i den forbindelse vil det være vores kommune, som går mest ud over, da kommunen er den største fiskerikommune.
Vi vil slet ikke acceptere et arbejde, som vil forværre livsgrundlaget for så mange borgere i dette land.
I bygder og byer udgør fiskeriet det vigtigste erhvervsgrundlag. Mange steder er der ikke andre erhvervsmuligheder, udover fiskeriet, sådan som vores samfundsstruktur er baseret på. Derfor vil der ikke være muligheder for de fiskere som mister deres mulighed for at fiske at overgå til alternativ beskæftigelse, der hvor de bor.
Kommunalbestyrelsen kan således slet ikke godkende lovforslaget i dets foreliggende form, og forslaget om indførelsen af IOK støtter vi ikke i dets foreliggende form.
Denne mulighed vil alene favorisere de fiskere som har økonomiske muligheder, hvilket vil medføre, at jollefiskere, som allerede i dag ikke har adgang til banklån, stilles endnu værre.
Vi godkender heller ikke det forhold, at fiskere og arbejdere vil miste deres arbejde indenfor fiskeriet som en konsekvens af landingspligten opgives.
Nedlukning af indhandlingsanlæg i bygderne (G-60 politik) kan slet ikke forsvares, da det vil være ensbetydende med at ændring af fiskeriloven vil medvirke til, at denne forhadte koncentrationspolitik fortsætter.
Hvis lovforslaget stemmes igennem i dets foreliggende form, vil det medføre, at Avannaata Kommunia mister store skatteindtægter. Kommunens undersøgelse har påvist, at vi kommer til at opleve markant nedgang i vores skatteindtægter.
Fiskerne betaler årligt ca. 60 mio. kr. i skat, og en stor del af disse vil forsvinde hvis lovforslaget bliver til virkellighed. Hvis man fastholder ændringsforslaget burde man i det mindste i første omgang gennemføre en gennemgribende konsekvensanalyse og belyse hvilke konsekvenser det vil have i forhold til livsgrundlaget for borgerne især og bosætningsmønsteret generelt.
Personlig frihed er kendetegnet for fiskernes identitet og kultur. Alene dét, vil ændringsforslaget medføre uvurderlig skade på fiskernes personlige selvværd, som igen vil have omfattende følger, af negativ karakter, for mange familier. Det er som om, at man bevidst har besluttet sig, at ramme de velfungerende borgere og som forsørger sig selv økonomisk fra deres fiskerierhverv og lade dem komme på land og tage deres identitet fra dem.
Det virker bestialsk, at man på den måde forsøger at fratage den grønlandske kultur og den personlige identitet og forsøger at gennemtruffe et lovforslag, som kun baserer sig på regnearksøkonomi uden følelser.
Jeg håber på, at de enkelte medlemmer af Inatsisartut vil dykke ned i materiet af lovforslaget og være lydhør for vores meningstilkendegivelser, når de skal til at trykke på stemmeknappen.