airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Følg hundeslædevæddeløb elektronisk

27. marts 2026
Bedre mulighed for at følge Avannaata Qimussersua
Avannaata Kommunia har fundet en løsning, der gør det muligt for borgere i hele landet at følge Avannaata Qimussersua.
Udvalget for Kultur, Skoler og Førskole har arbejdet målrettet for at få løsningen på plads. Det er nu lykkedes at skaffe Garmin inReach-enheder, som gør det muligt at følge deltagerne via satellit, også i områder uden mobil- eller netværksdækning.
 
Følg løbet live: 
Klik på linket her for at følge løbet: https://www.tractrac.com/.../event_20260325_AvannaataQ1/3466
Det er også muligt at følge løbet på mobiltelefon ved at installere appen TracTrac (til iOS og Android).
Borgmester Lars Erik Gabrielsen glæder sig over, at det nu er muligt at følge deltagerne under hele løbet:
”Avannaata Qimussersua er en stor del af vores kultur, og rigtig mange borgere i hele landet ønsker at kunne følge med. Vi er glade for at kunne give dem muligheden for at følge deltagerne under hele løbet,” siger han. Han tilføjer: ”Jeg er også glad for, at initiativet er blevet realiseret på så kort tid. Det har stor betydning, at vi kan etablere et så hurtigt og effektivt samarbejde.”
Avannaata Qimussersua er et af Grønlands mest populære hundeslædeløb og samler hvert år stor interesse fra både lokale og resten af landet. Løbet foregår over en cirka 42 kilometer lang rute, hvor størstedelen af strækningen ligger i områder uden dækning. Det har hidtil gjort det vanskeligt at følge kuskene undervejs.
Den nye løsning vil ikke blot forbedre publikums oplevelse, men også øge sikkerheden for deltagerne.
Med initiativet håber man at give både borgere og interesserede en langt bedre oplevelse af Avannaata Qimussersua, uanset hvor i landet de befinder sig.
𝐏𝐫𝐨𝐣𝐞𝐀𝐭𝐞𝐭 𝐬𝐭øπ­π­πžπ¬ 𝐚𝐟:
Avannaata Kommunia
VB Marine & Service
Garmin Nordic Denmark
Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat