Grønlandsk Nationaldag 2026 (for English - see below)
Kære borgere i Avannaata Kommunia – børn, unge, ældre, mænd og kvinder.
I dag fejrer vi Grønlands nationaldag, og derfor vil jeg af hele mit hjerte ønske jer alle et stort tillykke med dagen.
Samtidig markerer vi 285-årsdagen for grundlæggelsen af vores by. Derfor vil jeg rette en særlig lykønskning til byens borgere på denne betydningsfulde dag.
“Inde fra land ser jeg isfjeldene, hvor er de smukke at betragte. Når solen skinner, lyser den på dem og gør dem smukke at se på. Det dejlige land, Ilulissat, som de fremmede beundrer; den smukke indlandsis derinde bagved er noget af det, de beundrer mest. Den meget dybe fjord, som er så rig på livsgrundlag, og som undertiden er fuld af oplevelser med uforglemmelige øjeblikke. Det dejlige land, Ilulissat, det sted jeg har valgt at bo, for dér ønsker jeg at fortsætte de uforglemmelige dage, jeg allerede har levet.” (kilde ukendt)
På nationaldagen fejrer vi, at det grønlandske folk har formået at leve i dette land med sine særlige naturgivne vilkår, og at vores land fortsat er beboet. Det er noget, vi alle kan være stolte af. Men hvordan er det, at vi behandler hinanden i disse tider?
Vi oplever desværre polarisering og splittelse i både bygder og byer. Konflikter opstår ofte ét sted og kan udvikle sig over lang tid. Nogle uenigheder har endda strakt sig over flere generationer. Selvom dette ikke gælder alle borgere, må vi spørge os selv: Skal disse konflikter fortsætte?
Jeg mener, at de hjemmehørende grønlændere har et ansvar for vores samfundsudvikling og forvaltning. I Avannaata Kommunia har vi mange byer og bygder, hvor der stilles spørgsmål om bygderne er for mange. Forskelligheden er en styrke, men den kan også skabe udfordringer. Vi må sikre, at uenighederne ikke splitter os, men i stedet bliver anledning til dialog og samarbejde. Jeg ved, at dette ikke er en nem opgave, men det er en nødvendig opgave.
Verdenssituationen har i den seneste tid fyldt meget, også hos os. Som folk er vi i nogle sammenhænge blevet mere polariserede, samtidig med at vi politisk bliver opfordret til at stå sammen. Derfor må vi spørge os selv, hvorfor ord og handlinger nogle gange peger i hver sin retning.
Der findes mennesker med forskellige holdninger til Grønlands fremtid. Nogle ønsker at bevare rigsfællesskabet, mens andre ønsker større selvstændighed. Samtidig står vi over for en anden udfordring. Grønland bevæger sig mod en fremtid, hvor spørgsmålet om selvstændighed fortsat vil være centralt. Men allerede nu hører vi skræmmebilleder, overdrivelser og modstridende påstande.
Alt for ofte ser vi en hård tone mellem borgere og på sociale medier. Debatten kommer til at handle om partier og politiske skel frem for om vores fælles ansvar som folk. Når vi lader frygt og splittelse dominere, skaber vi rum for, at andre kan få større indflydelse på vores udvikling. Hvis vi mener, at vi ikke kan opnå noget uden hjælp udefra, risikerer vi samtidig at undervurdere vores egne evner og muligheder.
Uddannelse er fortsat et af de vigtigste emner i vores land. Der findes mange meninger om, hvad der skal til, og hvem der har ansvaret. Men uanset de politiske diskussioner er der ét mål, som bør samle os: at styrke grønlændernes evne til at tage ansvar, skabe værdi og opnå ejerskab over vores samfundsudvikling.
Jeg mener, at de indfødte grønlændere har et ansvar for vores forvaltning. Vi skal sikre, at grønlændere opnår ejerskab og indflydelse inden for erhvervslivet og samfundets mange områder. Ejerskab handler ikke kun om økonomi; det handler også om selvstændighed, ansvarlighed og evnen til at forsørge sig selv. Disse værdier er afgørende, hvis vi skal styrke befolkningens selvtillid og tro på egne evner. Vi kan ikke blive ved med at forvente, at andre løser vores udfordringer, hvis vi ikke selv er villige til at handle.
Det er nødvendigt, at erhvervslivet skaber aktivitet og omsætning i vores egne byer og bygder. Mange af de ønsker, vi har for fremtiden, kan ikke realiseres uden en stærk økonomi og et fælles ansvar.
Hvis vi ønsker bedre vilkår for ældre, børn og mennesker med handicap, kræver det, at vi alle bidrager efter evne og tager ansvar for vores fælles samfund.
Vi kan ikke bygge vores fremtid alene på at udleje eller overlade vores ressourcer til andre. Hvis vi ønsker større selvbestemmelse og på sigt selvstændighed, må vi også være villige til at skabe fundamentet for den selv.
Vi skal fortsat udvikle vores erhvervsliv, styrke vores lokalsamfund og skabe muligheder for kommende generationer. Kun på den måde kan vi sikre bedre vilkår for ældre, børn og mennesker med handicap, samtidig med at vi bygger et stærkere og mere selvbærende samfund.
Jeg vil gerne lige citere fra to sange:
“Livet er dit, oplev verden. Den vil ikke skubbe dig væk, for den er altid med dig. Mist ikke modet, heller ikke når der bliver sat spørgsmålstegn ved dig; for i virkeligheden bliver du set — fortsæt videre. Lad os ikke give op, når det virkelig gælder. I morgen er der også en dag, og den bringer nye kræfter.” (fra Silarsuaq misigiuk” af Sussat!)
“Fordi vores land er elsket og kalder på dig, er fremtiden smuk. Fordi vores land rejser sig og er klart som dig, er vejen smuk. Selvom I er forskellige, så lev livet i det uspolerede. Vær vågne og gå fremtiden i møde. Tag hinanden i hånden og vis styrken indeni. Gå forrest og se vejen foran jer.” (fra Nunarput Asanarmat" af Siiva Fleischer)
Afslutningsvis vil jeg ønske jer alle en rigtig god nationaldag.
Lad os huske at vise omsorg for vores børn. De er de mest uskyldige i vores familier, og de er vores fremtid. Vi må ikke påføre dem de konflikter og byrder, som vi selv har skabt. En dag vil det være dem, der skal føre vores samfund videre og tage ansvar for kommende generationer.
Aldrig har det været vigtigere, at vi står sammen. Vi er et lille folk, og derfor har vi ikke råd til at slide hinanden ned med unødige konflikter. Vi må give slip på det, der svækker os, og i stedet styrke det, der samler os.
Vi har alle værdi. Vi har alle et formål. Og vi har alle betydning – uanset hvor i landet vi bor.
Mange tak.
In English:
National Day Greenland 21.juni 2026
Dear citizens of Avannaata Kommunia – children, young people, elders, women and men,
Today we celebrate Greenland's National Day, and from the bottom of my heart I would like to extend my warmest congratulations to all of you on this special occasion.
At the same time, we mark the 285th anniversary of the founding of our town. Therefore, I would like to offer a special congratulation to the town's residents on this significant day.
"From inland I gaze upon the icebergs; how beautiful they are to behold. When the sun shines upon them, they glow and become even more beautiful to look at. The beautiful land of Ilulissat, admired by visitors from afar; the magnificent Ice Sheet beyond is among the sights they admire most. The deep fjord, so rich in resources and life, is at times filled with unforgettable experiences. Beautiful Ilulissat, the place I have chosen as my home, where I wish to continue living the unforgettable days I have already experienced."
On National Day, we celebrate that the Greenlandic people have succeeded in living in this land with its unique natural conditions and that our country continues to be inhabited. This is something we can all take pride in.
At the same time, we must ask ourselves how we treat one another in today's society.
Unfortunately, we see polarization and division in both our towns and settlements. Conflicts often begin in one place and can continue for a long time. Some disagreements have even persisted across generations. While this does not apply to everyone, we must ask ourselves: should these conflicts continue?
I believe that Greenlanders themselves carry a responsibility for the development and administration of our society. In Avannaata Kommunia, we have many towns and settlements, and questions are often raised about the future of our settlements. Diversity is a strength, but it can also create challenges. We must ensure that our differences do not divide us but instead become opportunities for dialogue and cooperation. I know this is not an easy task, but it is a necessary one.
Recent global developments have also affected us. In some ways, we have become more polarized as a people, while politically we are encouraged to stand together. Therefore, we must ask ourselves why words and actions sometimes point in different directions.
People hold different views on Greenland's future. Some wish to preserve the Realm Community, while others seek greater independence. At the same time, we face another challenge. Greenland is moving toward a future in which the question of independence will remain central. Yet already today we hear fearmongering, exaggerations, and conflicting claims. Too often we witness a harsh tone among citizens and on social media. The debate becomes focused on political parties and divisions rather than our shared responsibility as a people.
When fear and division dominate, we create opportunities for others to gain greater influence over our development. If we believe that we cannot achieve anything without outside assistance, we risk underestimating our own abilities and opportunities.
Education remains one of the most important issues in our country. There are many opinions about what is required and who bears responsibility. Yet regardless of political disagreements, there is one goal that should unite us: strengthening Greenlanders' ability to take responsibility, create value, and gain ownership of our society's development.
I believe that Greenlanders have a responsibility for the administration of our country. We must ensure that Greenlanders gain ownership and influence within business and throughout society. Ownership is not only about economics; it is also about independence, responsibility, and the ability to provide for oneself. These values are essential if we are to strengthen confidence in ourselves and in our collective abilities. We cannot continue expecting others to solve our challenges if we are not willing to act ourselves.
It is necessary that businesses create activity and economic growth in our towns and settlements. Many of our ambitions for the future cannot be realized without a strong economy and a shared sense of responsibility. If we want better conditions for our elders, children, and people with disabilities, it requires that all of us contribute according to our abilities and take responsibility for our common society.
We cannot build our future solely by leasing or handing over our resources to others. If we seek greater self-determination and, eventually, independence, we must also be willing to build the foundation ourselves.
We must continue developing our business sector, strengthening our local communities, and creating opportunities for future generations. Only in this way can we secure better conditions for elders, children, and people with disabilities while building a stronger and more self-sustaining society.
I would like to share two quotations:
"Life is yours — experience the world. It will not push you away, for it is always with you. Do not lose courage, even when you are questioned; in truth, you are seen. Keep moving forward. Let us not give up when it matters most. Tomorrow is another day, and it brings new strength."
— "Silarsuaq Misigiuk" by Sussat!
"Because our country is loved and calls upon you, the future is beautiful. Because our country is rising and shines clearly like you, the path ahead is beautiful. Though you are different, live your lives in purity and respect. Stay alert and embrace the future. Join hands and show the strength within you. Lead the way and look toward the road ahead."
— "Nunarput Asanarmat" by Siiva Fleischer
In closing, I wish all of you a wonderful National Day.
Let us remember to care for our children. They are the most innocent members of our families, and they are our future. We must not burden them with the conflicts and divisions that we ourselves have created. One day, they will be the ones carrying our society forward and taking responsibility for future generations.
Never has it been more important that we stand together. We are a small people, and we cannot afford to wear each other down through unnecessary conflicts. We must let go of what weakens us and instead strengthen what unites us.
We all have value. We all have a purpose. And we all matter — no matter where in our country we live.
Thank you.