airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Fiskere rydder op på havbunden ved Uummannaq

I juli tog fiskere i Uummannaq fat på en vigtig oprydningsindsats under havoverfladen.
11. september 2026

I samarbejde med Avannaata Kommunia er der gennemført en målrettet indsats for at fjerne affald og efterladte fiskegarn fra havbunden omkring byen.

Oprydningen bygger på fiskernes egne erfaringer og lokalkendskab. Her er det nemlig fiskerne selv, der koordinerer, hvornår arbejdet skal foregå.


Det giver mulighed for at tilrettelægge indsatsen fleksibelt og tage hensyn til både vejrforhold og lokale forhold på havet.

To større både deltog i oprydningen, mens mindre både kan tilkaldes efter behov, hvis der eksempelvis skal fjernes eller transporteres tungere genstande.


Det indsamlede affald bringes i land i Uummannaq, hvor det vil blive håndteret videre.

Med oprydningen bidrager fiskerne til at holde havmiljøet omkring Uummannaq rent og samtidig fjerne affald, som kan være til skade for havmiljøet og livet under vandet.


Det er Avannaata Kommunia, sammen med Naalakkersuisuts Miljøfond der har afsat midler af til oprensning af havbunden, ved hellefiskefelterne.

Avannaata Kommunia vil gerne takke de fiskere der har været med til den store oprydning.