Forældre til hjemvendte efterskoleelever i Danmark og forældre til hjemvendte børn i forbindelse med skole- og uddannelsesophold i udlandet samt resten af husstanden kommer i hjemmekarantæne i 14 dage, hvis det hjemvendte barn ikke er sat i karantæne et andet sted.
Avannaata Kommunia har desuden i løbet af weekenden besluttet, at kombinerede vaske- og badehuse i bygderne fortsat skal holdes åbne, og at rengøring af disse forstærkes i bestræbelserne på at forhale smittespredningen af COVID-19.
I dag den 17. marts lukkes også folkebiblioteker i kommunen.
Tekst: Káte Hansen, khan@avannaata.gl