airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Musikvideo om Covid-19 fra Avannaata Kommunia

Avannaata Kommunia udgiver i samarbejde med tre musikentusiaster en musikvideo med en sang om Covid-19, som opfordrer til samarbejde om at forhindre smitten i at brede sig.
1. april 2020

Tekst og musik til sangen ”Imminut paarigit” – pas på dig selv – er skrevet og komponeret af Jonas Fleischer, mens Sandra Jerimiassen optræder som sanger og Nick Fussing Rosbach leverer rapindslag.

- Avannaata Kommunia fik en henvendelse fra Jonas Fleischer, der ville høre, om kommunen kunne være interesseret i at lave en sang om Covid-19. Vi syntes om sangen og sagde ja til tilbuddet om samarbejde, og fordi vi fra kommunen ønsker at bakke op om sangen i tilknytning til kommunens forebyggelsesarbejde.

- Egentlig er sangen målrettet til de unge, men musikvideoen kan sagtens være en opfordring til alle her i Grønland om at passe på hinanden, så Covid-19 ikke spredes yderligere, siger Nuka Nathanielsen, der er sekretariatschef i Avannaata Kommunia.

Musikvideoen kan hentes her: https://www.facebook.com/AvannaataKommunia/videos/263763951455266/

Yderligere informationer kan fås hos Jonas Fleischer på mobilnummer: +299 54 07 78.