Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 er fremlagt i offentlig høring i perioden: 24.06.2020 til og med 19.08.2020.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21: http://kommuneplania.avannaata.gl/download/kpt_1830_forslag/kpt_21_uum_e10_forslag.pdf
Kommuneplantillæggets formål
Modtagestationen skal rumme maskinelt udstyr til sortering, presning og emballering af affald, således at genanvendeligt affald kan sorteres fra og sendes videre til genanvendelse. Derudover skal modtagestationen have tilhørende mandskabsfaciliteter som frokoststue og omklædning.
Delområdet kan desuden anvendes til forbrændingsanlæg, skibskirkegård og oplag af metalskrot. Der lægges dog op til en nødvendig oprydning af området, som også i dag fungerer som skibskirkegård. Kommuneplantillægget giver også mulighed for etablering af f.eks. pontonbroer eller opfyldning af søterritoriet.
Forslaget til kommuneplantillægget er i høring i 8 uger. I den periode kan alle – borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. – fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag.
Du kan skrive dit høringssvar direkte til kommunen gennem kommuneplanens hjemmeside http://kommuneplania.avannaata.gl/dk/hoering/hoering/ eller pr. mail til plania@avannaata.gl. Du kan også aflevere dit svar til din lokale Sullissivik eller sende det til Kommunen.
Efter offentlighedsfasen behandler kommunalbestyrelsen eventuelle indsigelser og ændringsforslag, og derefter kan forslaget vedtages endeligt.
Såfremt du har indsigelser eller bemærkninger til høringen skal de være kommunen i hænde senest den 19.08.2020.