airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Udvikling af Ilulissat gavner hele kommunen

Nogle steder i Avannaata Kommunia, især i de nordlige egne, er der nogen der føler de bliver overset, til fordel for Ilulissat. Men det er ikke tilfældet forsikrer borgmester Palle Jerimiassen.
14. august 2020

-Vi har fokus på at udvikle hele kommunen, og vi gør hvad vi kan for også at udvikle i den nordlige del af, siger Palle Jerimiassen.

Han henviser til nogle af projekterne der foregår uden for Ilulissat, bl.a. asfaltering i Uummannaq, renovering af brandstationen i Qaanaaq, indkøb af ATV’er til otte bygder m.m.

Han pointerer i øvrigt, at meget af det der foregår i Ilulissat, sker på privat initiativ. -De flest af de byggeprojekter der foregår i Ilulissat, er private aktører, det er ikke kommunens. F.eks. boligbyggeri eller hoteller, fortæller Palle Jerimiassen.

 

Gavner hele kommunen

Borgmester Palle Jerimiassen ønsker dog at slå fast, at det er vigtigt at man fortsætter med at udvikle Ilulissat.

– Ilulissat er en by i udvikling, vi har rigtigt mange turister her normalt, og når den nye lufthavn bliver færdig, så kommer der formentligt endnu flere, derfor er vi nødt til at blive ved med at videreudvikle. Men de penge der bliver tjent her, gavner jo hele kommunen, siger Palle Jerimiassen.

Ilulissat er Grønlands mest besøgte destination, og tiltrækker hvert år omkring 40.000 turister.

 

Bedre kommunikation

Virkeligheden er, at der er gang i en masse projekter hele tiden, i hele kommunen.

- Vi skal nok bare blive bedre til, at fortælle om hvad der foregår uden for Ilulissat, for der foregår rigtigt mange ting, fortæller Palle Jerimiassen.

Se en oversigt over kommunens anlægsopgaver her