airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Borgmesterens fysiske møder i byerne aflyst

Samtlige partier ønsker, at borgmesterens planlagte møder, der skulle være afholdt i Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq, skal aflyses for at minimere muligheden for coronasmitte. Møderne skal derfor afholdes digitalt.
21. august 2020
Borgmester Palle Jerimiassen oplyste på et ekstraordinært kommunalbestyrelse torsdag den 20. august, at han med følge af embedsmænd planlægger at besøge kommunens byer, for at holde orienteringsmøder og gøre status om kommunens planer og økonomi. Imidlertid gav enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer udtryk for bekymring over muligheden for coronasmitte, hvorfor borgmesteren indkaldte talsmændene for partierne til et møde, for at afklare, hvordan møderne kan holdes.

- Møderne var planlagte, og de skulle være afholdt i løbet af de næste 14 dage. Jeg tilbød sågar, at repræsentanter for samtlige partier kunne tage med på turen, men vi er blevet enige om, at kommunalbestyrelsen må tage medansvar og være eksemplarisk i disse coronatider. Derfor aflyser vi de planlagte møder og er gået i gang med at planlægge møderne, så de kan afholdes digitalt, siger Palle Jerimiassen, borgmester i Avannaata Kommunia.

Lokaludvalgene i byerne samt bygdebestyrelserne skal deltage i møderne.

Tekst: Káte Hansen, khan@avannaata.gl