airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Nyt skolehjem indviet

Borgmester Palle Jerimiassen og Lena Ravn Davidsen, formand for Udvalget for Inerisaaneq, kunne klippe den røde snor over, og ønske tillykke med det nye hjem.
26. oktober 2021

   

Der var dækket op med pindemadder, kage og sodavand, da det nye skolehjem i Ilulissat blev indviet.

Tidligere skulle elever fra Ilimanaq, Oqaatsut, Qeqertaq og Saqqaq, tage turen til Aasiaat, når de skulle starte i 8.klasse. Men det er slut nu, hvor det nye skolehjem i Ilulissat har slået dørene op for at tage imod elever fra bygderne, efter 6 års ventetid.

”Vi er rigtig glade og stolte over, at vi endelig kan åbne dørene op for et nyt skolehjem. Jeg rejste rundt i bygderne i sommers, og talte med børnenes forældre, så vi kunne lære hinanden at kende. Forældrene er taknemlige for, at deres børn nu ikke skal rejse så langt væk, og at de er tættere på familien”, fortæller Nivi K. Amossen, der er leder på det nye skolehjem. 

15-årige Stina-Rina Møller fra Qeqertaq, er en af de 16 børn, der nu har fået ny adresse i Ilulissat.

”Det er meget bedre end i Aasiaat, der var toiletterne ikke særlig gode, og badeforholdene var dårlige, så jeg er rigtig glad for at bo her. Så er jeg også tættere på mine veninder”, siger Stina-Rina Møller.

Der er plads til 21 elever, og skolehjemmet vil fra 1.november være tilknyttet Atuarfik Jørgen Brønlund.

Tekst og fotos: Nita Larsen njla@avannaata.gl 

 




Stina-Rina Møller på sit værelse