Fremlysningsperiode er 24. september - 24. december 2026 Fremlysning af herreløse genstande.
Kære bådejere i Ilulissat
Har du fået en rød fremlysningsseddel på din båd, dit bådstativ eller din motor?
Det er ved at være den tid på året, hvor de fleste ønsker at få deres både fra hav til land.
Teknisk Forvaltning står i øjeblikket i den uheldige situation, at en del af registreringer omkring tilladelser til både desværre er gået tabt i vores system.
Derfor arbejder Teknisk Forvaltning i Ilulissat på at skabe et nyt overblik over, hvem der har tilladelser og hvem der mangler tilladelser til at have sin båd på land.
Forskellen mellem tilladelser til bådpladser og til arealtildeling er, at arealtildeling er en permanent tilladelse, der gives ved særlige lejligheder i tilfældet af manglende bådpladser i bådområder. Mens en bådplads er en midlertidig tilladelse, der udløber og som skal søges på ny hvert år.
Så hvis du har fået en rød fremlysningsseddel på din båd, dit bådstativ eller din motor, så reager hurtigt
Du skal altid henvende dig til Miljøafdelingen hurtigst muligt indenfor den fremlysningsperiode, der står på sedlen, hvis du får en rød fremlysningsseddel på din ejendel.
I dette fremlysningstilfælde i Ilulissat’s bådeområder skal du henvende dig til Miljøafdelingen med eller uden en tilladelse til at have din båd på land hurtigst muligt inden juleaften d. 24. december 2026.
Hvis du ikke har en gyldig tilladelse og mangler én, vil Miljøafdelingen følge dig hen til Arealafdelingen efter din fremlysningshenvendelse er blevet registreret hos Miljøafdelingen, hvor du kan få hjælp til at ansøge om en midlertidig 1 års tilladelse til en bådplads eller en permanent arealtildeling i tilfældet af manglende plads i bådområderne.
Teknisk Forvaltning kører efter ”først-til-mølle” -princippet
Det betyder, at jo hurtigere du får rettet henvendelse til Teknisk Forvaltning, jo større chance er der for at du kan beholde den plads, hvor din båd plejer at stå, inden der er en anden bådejer der får bådpladsen – hvis du mangler en tilladelse eller hvis din midlertidige tilladelse til bådpladsen er udløbet.
Når Teknisk Forvaltning har fået styr på kaos omkring tilladelser til at have både på land, vil Teknisk Forvaltning arbejde videre med at få markeret bådepladserne, så det bliver tydeligere og nemmere for alle at finde rundt i, hvem der har tilladelser og renholdelsespligt til hvilke bådpladser.
Vi beklager ulejligheden.