Over 1000 personer i Upernavik er allerede blevet testet for Corona. Men ressourcerne hos sundhedsvæsenet i Upernavik er begrænset, og det betyder, at der nu bliver lavet om på nogle tiltag.
Vi opfordrer alle i Upernavik til at blive hjemme.
Aktiviteter til juletræstænding er aflyst
Juletræstænding i hele Avannaata Kommunia er aflyst. Juletræet bliver tændt, men aktiviteter omkring juletræstænding er aflyst. Vi opfordrer alle borgere, til ikke at samle sig i store forsamlinger, også op til jul. Selvom mange går og glæder sig til julen, må vi stadig huske på at passe på os selv og vores medborgere.
I forbindelse med de nye tiltag vil Avannaata Kommunia løbende melde ud, hvis der sker ændringer.
Derudover vil jeg gerne opfordre alle borgere til at følge disse anbefalinger:
• Bliv hjemme hvis du er syg
• Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit
• Host og nys i dit ærme
• Begræns fysisk kontakt – undgå håndtryk, kindkys, kram mv.
• Vær opmærksom på rengøring og udluftning – både derhjemme og på arbejdspladsen
• Hold afstand og bed andre om at tage hensyn
Det bedste du kan gøre for at forebygge smitte, er at følge de seks anbefalinger fra Landslægeembedet til smitteforebyggelse. Vi anbefaler, at du tænker dem ind i din adfærd – i hjemmet, i det offentlige rum, på skolen og på arbejdspladsen. Husk også, at hjælpe børn med at følge anbefalingerne.
Palle Jerimiassen
Borgmester i Avannaata Kommunia