airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Avannaata Kommunia er klar til midlertidig tilladelse til åben afbrænding af affald

18. april 2024

Avannaata Kommunia er klar til midlertidig tilladelse til åben afbrænding af affald

Sådan lyder det fra Kalistat Lund Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

 

”Jeg blev overrasket, da jeg lyttede til spørgetimen i Inatsisartut. Det er et vigtigt skridt for os, at vi kan afbrænde midlertidigt samtidig med at vi gennemføre vores ambitiøse affaldsplan for hele kommunen,” siger Palle Jerimiassen.


Avannaata Kommunia har gennem længere tid været i intens dialog med Naalakkersusisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø – både på embedsniveau og personligt blandt andet ved Kalistat Lund’s seneste besøg på Rådhuset i Ilulissat i november 2023.


”Jeg går ikke ud fra, at Kalistat Lund lyver, når han i spørgetimen siger, at han står klar til at godkende kommunens ønske om midlertidig åben afbrænding af affald visse steder i kommunen,” siger borgmester Palle Jerimiassen (AI), Avannaata Kommunia.( se spørgetimen (7) Facebook )

 

Borgmesteren understreger, at kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia prioriterer at sikre bedre affaldhåndtering for alle borgere i kommunen gennem affaldsplanen frem til 2030.

 

I affaldsplanen står beskrevet, hvordan affald skal håndteres nu og i fremtiden. Blandt andet ved en større andel af genbrug og genanvendelse. Senest er kommunens affaldsplan blevet suppleret med en konkret procesplan, der viser hvordan de forskellige dele af affaldsplanen skal prioriteres og målene nås.

 

Samtidig med at affaldsplanen implementeres, så er der brug for at kunne afbrænde affald i det fri i bygderne, hvor der en stor del af året i dag ikke kan afhentes affald på grund af blandt is.

 

”Naalakkersuisoq har fået vores ansøgning og alle de oplysninger, de har bedt om fra, så det kan vist kun være et spørgsmål om dage før godkendelsen til åben afbrænding, kommer frem til os,” siger borgmester Palle Jerimiassen (AI), Avannaata Kommunia.

 

Han glæder sig til at få sat punktum for den frugtbare dialog med Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø om håndtering af affald i byer og bosteder i Avannaata Kommunia.