airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Skolesamarbejdet Kivitsisa styrkes

En ny bevilling på 15 mio kroner skal sikre at skoledagen bliver endnu bedre
16. september 2024

Alle skoleelever i Avannaata Kommunia har i dag Ipad, som de bruger i løbet af skoledagen til fx undervisning og opgaver. Ipads’ene er en vigtig del af Kivitsisa, det fælleskommunale udviklingsarbejde i den grønlandske folkeskole.


Kivitsisa har fokus på at udvikle digitale løsninger til folkeskolen, så fx elever på små skoler også kan få engelskundervisning af en uddannet lærer. Det sker via Ipads og digitalt undervisningsmateriale, som er udviklet over de seneste år og nu har fire fonde sammen bidraget med 15 millioner kroner, som skal sikre en stærk forankring og videreudvikling af Kivitsisa.


Den nye bevilling er godt nyt for skoleelever og lærere også i Avannaata Kommunia.


”Nu kan vi fortsætte det tætte samarbejde med de andre grønlandske kommuner om at give alle elever en mere spændende skoledag og en bedre læring,” siger fungerende direktør af Forvaltning for Udvikling i Avannaata Kommunia, Anja Reimer.


Grønlands geografi og befolkningsstørrelse betyder, at der et stort potentiale for at løfte kvaliteten på uddannelsesområdet gennem digitale løsninger, skriver Kivitsisa i en pressemeddelelse.


Gennem de sidste seks år har Kivitsisa været rammen for et rigtig godt samarbejde og en spændende ny retning for folkeskolen. Med et fast fundament i et fælles sekretariat og de nye fondsbevillinger, kan vi både fortsætte udviklingen af de løsninger, vi har fundet, og arbejde på at gøre dem til en del af strukturen og måden vi laver skole på. Udvikling tager tid, og vi er meget glade for, at de fire fonde, som har støttet projektet fra starten, også vil være med til at sikre forankringen”, siger Kivitsisas bestyrelsesforkvinde, Malene Broberg.

 

Læs hele pressemeddelsen her Fondsstøtte til styrket forankring af Kivitsisa - Kivitsisa

 

Ny film om Kivitsisa

På Kivitsisas hjemmeside www.kivitsisa.gl ligger en film, der på 10 minutter giver et indblik i betydningen af Kivitsisas arbejde de sidste seks år. Filmen er lavet af Inuk Silis Høegh.

 

Kivitsisa:

       Elevaktiverende læringsformer, fjernundervisning og nye kompetenceudviklingsformer

       iPads til alle elever, lærere og lærerstuderende

       Fælleskommunalt sekretariat finansieret af alle kommuner i fællesskab

       Tæt samarbejde med Uddannelsesstyrelsen, Institut for Læring, Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og mange flere

       Støttet med i alt 50 mio. kr. af Hempel Fonden, A.P. Møller Fonden, Villum Fonden og OAK Foundation Denmark i perioden 2018 – 2023.

 

Kivitsisas forankringsprogram 2024 – 2027:

       National læringskonsulent til sekretariatet

       Kompetenceudvikling og udviklingsprojekter

       Undervisningsmaterialer

       Støttet med i alt 15 mio af Hempel Fonden, A.P. Møller Fonden, Villum Fonden og Oak Foundation Denmark