Kommuneplantillægget er offentligt bekendtgjort den 11.12.2024, fra hvilken dato kommuneplantillægget har retsvirkning.
Byggefelt nr.31 er foreslået som erstatningsbyggefelt for fjernet byggefelt nr.24.
Kommuneplantillægget kan læses ved at følge dette link: bit.ly/OBA30
For yderligere spørgsmål kontakt planafdelingen. Planafdeling kan kontaktes på Plan@avannaata.gl.
Ledige byggefelter
Samtidigt bekendtgøres det hermed, at der kan der søges om arealtildeling til de ledige byggefelter:
Byggefelterne nr. 8, 27,28,29,30,31 til boliger annonceres ledigt i 3 uger i henhold til kommuneplanens bestemmelse §5.2 om ledige byggefelter til bolig- og foreningsformål.
Byggefelterne nr. 12,13 til garager annonceres ledigt i 3 uger, og kan kun ansøges i tilknytning til boliger i delområde A30.
Byggefelt nr. 29 (dagligvarebutik) annonceres ledigt i 6 uger i henhold til kommuneplanens bestemmelse §5.3 om ledige byggefelter til erhvervs- og institutionsformål.
Tids- og aktivitetsplan
11.12.2024: Fra og med denne dato kan der indsendes arealansøgninger til byggefeltet.
02.01.2025: Kl. 16:00 lukker første omgang af modtagelse af arealansøgninger til byggefelterne nr. 8, 12, 13, 27, 28, 29, 30, 31.
22.01.2025: Kl. 16:00 lukker første omgang af modtagelse af arealansøgninger til byggefelt nr. 29 (dagligvarebutik).
Hvis der på den annoncerede dead-line indkommer flere kvalificerede ansøgere til det samme areal, vil det blive afgjort ved lodtrækning, hvem der får arealreservationen. Lodtrækningen vil blive foretaget med offentlig adgang.
Ansøgere vil blive informeret om, hvor og hvornår lodtrækningen finder sted.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Forvaltningen for Anlæg og Miljø (Teknikkeqarfik), Arealadministration på areal@avannaata.gl.
Ansøgning om arealreservation skal sendes til Arealadministration, Teknikkeqarfik, Noah Mølgårdip aqq. 9, Postboks 1023, 3952 Ilulissat, eller elektronisk til areal@avannaata.gl.