I Ilulissat mangler der boliger og i den sydøstlige del af byen mangler der mulighed for at etablere butikker og andre bymæssige funktioner tilknyttet de omkringliggende boligområder.
Med dette tillæg muliggøres etablering af et nyt centerområde med minimum 80 % boliger, som udlægges ved Hafnarfjordur-ip Aqqusernas østlige side og Sisorarfiks vestlige side.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 31 er fremlagt i offentlig høring i perioden: 02.12.2024 til og med 27.01.2025
Kommuneplantillæggets formål:
Kommuneplantillæggets formål er at samle dele af tre eksisterende delområder til et nyt centerområde med tilhørende boliger.
Der udlægges fem byggefelter med tilhørende overordnede og detaljerede bestemmelser, som muliggør byggeri i op til 5 etager til center- og boligformål i området.
Forslaget til kommuneplantillægget er i høring i 8 uger. I den periode kan alle, borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag.
Du kan skrive dit høringssvar direkte til kommunen gennem kommuneplanens hjemmeside: https://kommuneplania.avannaata.gl/dk/hoeringer/indgiv-hoeringssvar/
eller pr. mail til plania@avannaata.gl. Du kan også aflevere dit svar til din lokale Sullissivik eller sende det til Kommunen.
Efter offentlighedsfasen behandler kommunalbestyrelsen eventuelle indsigelser og ændringsforslag, og derefter kan forslaget vedtages endeligt.
Såfremt du har indsigelser eller bemærkninger til høringen skal de være kommunen i hænde senest den 27.01.2025
Forslaget kan ses på kommuneplanens hjemmeside http://kommunnia.avannaata.gl