airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Nytårstale 2025

1. januar 2025

Kære medborgere

 

 

Som vi står her i dag, på tærsklen til et nyt år, ønsker jeg at rette en dybfølt tak til jer alle.

 

Tak til hver eneste indbygger, der har bidraget til vores fællesskab og gjort vores kommune til det fantastiske sted, det er.

 

Tak til vores dygtige erhvervsliv, de har stået over for uforudsigelige forhold og stigende priser, trods udfordringer og modgang de har formået at bevare arbejdspladser og drive vores økonomi fremad.

 

Og ikke mindst, tak til vores hårdtarbejdende fiskere, der hver dag står over for vanskelige forhold for at sikre os indtægter og arbejdspladser i vores store kommune.

 

Vi kan også være stolte af vores kommunalbestyrelse, der sammen har taget ansvar for vores økonomi og ledt os fra en vanskelig situation til en solid økonomisk fremtid. Det er takket være jeres opbakning og samarbejde, at vi står stærkere i dag.

 

Vi står over for spændende udfordringer og muligheder i det kommende år.

 

Vores nye lufthavn bringer store håb og muligheder for udvikling, og det er nu, vi skal investere i vores fremtid.

 

Lad os støtte vores lokale turistindustri, som har vist vejen for investeringer og vækst.

 

Lad os også være åbne for nye projekter og muligheder, som vi måske ikke engang har set komme.

 

Vi vil få brug for flere mennesker og aktiviteter i alle brancher i nærmeste fremtid.

 

Sammen skal vi være åbne for nye muligheder, ikke kun inden for turisme, men også inden for andre fag og fiskeri.

 

Vi skal støtte innovation og udvikling, så vi kan tilpasse os de skiftende tider og udnytte de ukendte muligheder, der ligger foran os.

 

Vi står over for udfordringer, men også spændende muligheder, som kræver vores samlede indsats.

 

Selvom børneområdet fortsat har mange udfordringer, ser jeg en positiv udvikling på området.

- Der er altid plads til forbedringer, men jeg glæder mig over, at børneområdet er i en markant positiv udvikling, selv om der stadig er mange udfordringer på det område.

 

Jeg ser det som mit vigtigste politiske arbejde, at vi i vores kommune udvider og fortsat styrker familierådslagning, så vi kan få stærke familier og sikre, at børn der bliver anbragt uden for hjemmet bliver så få som muligt.

 

Vores kommune har allerede vist, at vi kan stå sammen og være stærke i modgang.

Lad os nu vise, at vi også kan være visionære og innovative i vores tilgang til nye udfordringer og muligheder.