Fra 1. juni 2025 skal turister, der besøger naturområderne i og omkring UNESCO-området købe billet til 10 euro.
Billetten giver gæsten adgang til landområdet mellem Ilulissat by og Isfjorden, herunder stisystemet med de gule, røde og blå ruter.
Der er tale om en engangsafgift, der dækker hele gæstens ophold i Ilulissat og indtægterne skal blandt andet bidrage til at vedligeholde stier og gangbroer og den daglige tilsynsindsats i området.
Avannaata Kommunia er forpligtet til at formidle viden om det unikke UNESCO-område og med i billetten følger derfor også adgang til en 30-minutters audioguide, der fortæller om områdets natur- og kulturhistorie.
Det er vigtigt at præcisere, at Site Fee gælder adgang til hele landområdet mellem Ilulissat by og Isfjorden – ikke kun stierne. Det betyder, at betaling er påkrævet, uanset om man vælger at gå på de etablerede stier eller bevæger sig ved siden af dem.
Herboende opkræves ikke betaling.
Du kan læse mere om, hvordan du køber billet her: kangia.gl Indførsel af betaling - Site Fee & Site Fee - FAQ