airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ny kommunalbestyrelse i Avannaata Kommunia

Onsdag den 7.maj holdte den nye kommunalbestyrelse deres første ordinære kommunalbestyrelsesmøde.
7. maj 2025

Kommunalbestyrelsesmødet var åben for alle, med musisk indslag, som blev godt modtaget af de fremmødte, og der var stor opbakning til de nyvalgte medlemmer.

Konstitueringen af den nye kommunalbestyrelse og borgmester Lars Erik Gabrielsen (S), markerer begyndelsen på et nyt politisk kapitel i Avannaata Kommunia. Sammen med Jens Napãtôᴋ (N) som 1. viceborgmester og Heidi Møller (D) som 2. viceborgmester er der lagt op til en kommunalbestyrelse, der skal sætte kursen for de kommende år.

Efter kommunalbestyrelsesmødet blev der holdt kaffemik i Sermermiut i Ilulissat. Også i Upernavik blev der afholdt kaffemik, hvor Jens Napãtôᴋ og Knud Kristiansen sad på kommunekontoret, og deltog i mødet via Teams.


Det er Siumut og Naleraq der står i spidsen for den nye kommunalbestyrelse, og du kan se koalitionsaftalen på kommunens hjemmeside. På hjemmesiden finder du også dagsorden og referater på tidligere kommunalbestyrelsesmøder.