"Det er med glæde, at jeg kan fortælle, at jeg efter min tiltrædelse som borgmester har fået en meget positiv modtagelse fra administrationen. Der er udvist en tydelig samarbejdsvilje, som har gjort det nemmere at løse de opgaver, vi står overfor. Det gode samarbejde har haft stor betydning for, at opstartsfasen er forløbet gnidningsfrit," udtaler borgmesteren.
Han peger samtidig på, at flere store opgaver nu er i gang:
"Bygderne, byerne, byggeriet, familieområdet, undervisning og uddannelsesinstitutionerne samt mange andre sagsområder, vil allerede i år gennemgå mærkbare forandringer. Vejudbedringer i bygderne er sat i gang, samt planlægning af højhusbyggeri i Ilulissat, i samarbejde med Avannaa Development.
Skoleområdet får særlig opmærksomhed
Et af de vigtigste områder er folkeskolen. Her er der sat gang i flere ændringer:
- Skoleåret ændres fra januar 2026 til 180 undervisningsdage i stedet for 200.
- Mere fokus på læsning og skrivning i de første skoleår.
- Færre fag, så eleverne kan fordybe sig mere.
- Bedre støtte til børns mentale udvikling og selvtillid.
- Undervisning i økonomi og sikker sejlads bliver gradvist indført.
- Lærernes trivsel og arbejdsvilkår skal styrkes.
Afslutningsvis understreger borgmesteren:
"Vi vil løbende informere om Kommunalbestyrelsens arbejde. Og bare fordi nogle emner ikke nævnes her, betyder det ikke, at vi har glemt dem. Vi er i fuld gang – og jeg glæder mig til, at vi sammen kan skabe positive forandringer i Avannaata Kommunia, udtaler Lars Erik Gabrielsen (S)