For English - please download
“De lokale turistaktører har investeret alt, hvad de har. Ikke bare penge, men tro, tid og hjerte. Som borgmester føler jeg et ansvar for at sikre, at de ikke bliver kørt over i et ulige kapløb, men at vi skaber lige vilkår for alle.”
”Det er nu, vi skal stå sammen og sikre, at Grønland bliver bygget nedefra også med lokale kræfter,” siger Lars Erik Gabrielsen (S), borgmester i Avannaata Kommunia.
I 2024 blev det samlede turismeforbrug estimeret til knap 3 milliarder kroner, og turismens andel af BNP udgjorde 4,9 %, ifølge Visit Greenlands turistregnskab. Men vækst skaber ikke automatisk velfærd lokalt og gevinster, der skabes, forankres ikke nødvendigvis i Grønland eller i kommunerne.
Skatteregler giver ulige vilkår
En af udfordringerne er, at visse større turismeaktører med fx danske moder- og koncernselskaber benytter sig af dansk skattelovgivning og udskudt skat.
”Det betyder, at de kan operere i Grønland, tjene penge her og udskyde skatten og i praksis undgå at betale skat lokalt. Det rammer, som jeg ser det, især kommunerne, og det er ikke rimeligt, siger Lars Erik Gabrielsen.
I 2024 modtog Avannaata Kommunia, som er en af landets største turistdestinationer, 7 millioner kroner i selskabsskat.
”Det skal være attraktivt at drive forretning i Grønland, men det skal ikke være gratis. De, der bruger vores samfund og infrastruktur, må også bidrage mere til fællesskabet”, understreger borgmesteren.
Fair konkurrence – ikke konflikt
Borgmesteren ønsker at slå fast, at hans kritik ikke handler om at skabe konflikt for konfliktens skyld eller for personlig vinding.
”Jeg har ikke noget imod konkurrence, men det skal være på fair vilkår”.
Personskatteloven giver mulighed for at tilrejsende arbejdskraft kan arbejde op til seks måneder uden at betale skat i Grønland. Det gælder fx guider, bådførere og sæsonansatte på restauranter og hoteller.
”Selvfølgelig bidrager de til samfundsøkonomien ved at bruge lokale butikker, caféer og håndværkere, men det gør vores egne borgere og lokale operatører også. Og de gør det hele året. Det er de lokale, der året rundt sikrer et attraktivt lokalsamfund for alle turistoperatører.”
Gennemsigtighed og fordeling
Gabrielsen peger også på et stigende problem med manglende gennemsigtighed i fordelingen af opgaver og aktiviteter, særligt i tilknytning til pakkerejser solgt af selvstyreejede turismeaktører. Det må være et krav at selvstyreejede selskaber er åbne om de kriterier, de vælger udbydere efter.
”Vi ser eksempler på, at få udbydere får hele sæsoner med byvandringer eller kajakture, mens andre må se til fra sidelinjen."
Det skaber usikkerhed og ulighed i erhvervsvilkårene.
Han foreslår, at Grønland lader sig inspirere af Tromsø og Reykjavik, hvor kommunerne sammen med erhvervet har etableret fælles agentselskaber, som fordeler opgaver og kunder mere retfærdigt mellem lokale turismeaktører.
”Vi har talt med store krydstogtselskaber, og de bakker faktisk op om idéen. De vil gerne samarbejde med en neutral agent, der sikrer kvalitet og bred fordeling. Det vil styrke både kvalitet, gennemsigtighed og lokal forankring,” siger Lars Erik Gabrielsen.
Udvikling i hele kommunen
Lige nu er opmærksomheden rettet mod Ilulissat, men borgmesteren understreger, at resten af kommunen også har store ambitioner.
”Vi har tre andre byer og 21 bygder i kommunen, hvor mange drømmer om at tage del i turismeerhvervet. Det er vigtigt, at vi ikke lader de ulige vilkår brede sig.”
Det haster
Naalakkersuisut og Inatsisartut skal handle hurtigt. Både på skatteområdet og med strukturel regulering af turismesektoren.
”Da amerikanske investorer viste interesse for grønlandske aktiver, blev der hastebehandlet et lovforslag. Det er præcis samme handlekraft, vi har brug for nu. Ellers risikerer vi, at turismen bliver et ræs mod bunden med lave priser og koncentreret indtjening.”
”Vi har en unik mulighed for at skabe en bæredygtig og lokalt forankret turisme. Men det kræver politisk mod og en strukturel indsats, der beskytter dem, der bygger det op nedefra”, siger borgmester Lars Erik Gabrielsen (S).