airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Bygdebestyrelserne omkring Ilulissat på kursus

Alle bygdebestyrelsesmedlemmer og sekretærer fra bygderne omkring Ilulissat deltog for nylig i et todages kursus i Ilulissat sammen med vikarierende bygdekonsulent Andreas Wille
3. september 2025

Her var medlemmerne kommet fra Saqqaq, Qeqertaq, Oqaatsut, og Ilimanaq.

Kurset gav deltagerne en grundig introduktion til, hvordan en forretningsorden forstås, hvilke muligheder og forpligtelser bygdebestyrelserne har, samt hvordan de kan prioritere midler til konkrete projekter – eksempelvis vedligeholdelse og forbedringer i bygderne.


-Jeg er glad for, at kurset blev gennemført. Jeg var spændt på, hvordan kurset ville blive taget imod, men jeg kunne fornemme, at bygdebestyrelserne fik noget ud af det. At vi var samlet, gav også en god mulighed for dialog, og deltagerne takkede for den nye viden, de tilegnede sig, siger vikarierende bygdekonsulent Andreas Wille.


John Rosbach (s) fra Ilimanaq var også glad for kurset. -Det var et godt kursus, vi har altid behov for sparring og god kontakt med vores bygdekonsulent, så jeg var tilfreds med kurset, fortæller han. Han fortsætter -Vi vil gerne være med til at udvikle vores bygd, og vi er glade for at bygderne ikke bliver set som en udgift for landet. Vi har også et godt samarbejde med den nye kommunalbestyrelse, og det betyder meget, siger John Rosbach (s)


På kursets sidste dag deltog sekretærerne i en halv dag med fokus på referatskrivning og sagsfremstilling. Formålet var at sikre, at dokumentationen fremover bliver ensartet i hele kommunen.


De næste måneder kommer vikarierende bygdekonsulent Andreas Wille til at afholde kursus i Qaanaaq, Upernavik og Uummannaq.