Annoncering af projektansøgning
Projektansøgning om nye boliger i delområde 1200-A25, Ilulissat
Avannaata Kommunia annoncerer hermed et projektforslag om nye boliger i delområde 1200-A25, ved Nasiffik og Seersuit, Ilulissat.
Annonceringsperioden foregår d. 16.09.2025 til og med 28.10.2025.
Denne annoncering er udarbejdet i henhold til Selvstyrets lovbekendtgørelse af Inatsisartutlov, nr. 4 af 25. januar 2024 om planlægning og arealanvendelse, der giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at annoncere brugsretten til et areal, inden der udarbejdes plangrundlag herfor.
Projektet omfatter
Rådgiverfirmaet Masanti A/S (på vegne af bygherre Unique Tours Greenland ) har indsendt en projektansøgning om opførelse af nye boliger, ved Seersuit Aqq., i Ilulissat. Området er beliggende i den sydøstlige del af byen, tæt ved fodboldbanen. Der ansøges om at opføre 3 A-huse, samt 4 andelsboliger, som dobbelthuse.
For at opnå en tilstrækkelig udnyttelse af området, udlægges der yderligere 4 byggefelter til boliger, i maks 2 etager, der vil kunne annonceres som ledige. (Byggefelt 5-8)
Der foretages en mindre udvidelse af delområdet i nordlig retning, hvilket ændrer på afgrænsningen af det tilstødende delområde 1200-D11.
Alternative projektforslag og øvrige bemærkninger
I annonceringsperioden kan alle – borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl., indsende alternative projektforslag til delområdet, ligesom De kan komme med øvrige bemærkninger og indsigelser til det annoncerede forslag.
Evt. modtagne alternative projektforslag og bemærkninger vil blive behandlet i Kommunalbestyrelsen, inden det afgøres om der gives arealreservation til det modtagne projektforslag. Skulle der indkomme et eller flere alternative projektforslag, vurderes de ud fra det indsendte materiale. Gives der arealreservation, skal ansøger herefter forestå en udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der muliggør det ansøgte.
Den fulde liste af krav til alternative projektforslag, findes på Kommuneplanens hjemmeside og kan findes her: LINK
Vurdering af alternative projektforslag:
Såfremt der skulle indkomme alternative projektansøgninger i høringsperioden, vil de blive vurderet ud fra følgende kriterier, i rangeret prioritering:
- Økonomiske oplysninger, der dokumenterer, at det ansøgte kan realiseres.
- Overordnet tidsplan for udførelse.
- Oplysninger om idé og anvendelse.
Tids- og aktivitetsplan
Fra den 16.09.2025: kan der indsendes bemærkninger, samt alternative projektforslag.
Til den 28.10.2025: kl. 16:00 Her lukkes modtagelse af bemærkninger samt alternative projektforslag.
Du kan skrive dit høringssvar direkte til kommunen gennem kommuneplanens hjemmeside https://kommuneplania.avannaata.gl/dk/hoeringer/indgiv-hoeringssvar/
eller
pr. mail til plan@avannaata.gl, hvortil alternative projektforslag også sendes.
eller
du kan aflevere dit svar til din lokale Sullissivik
eller
sende det til Avannaata Kommunia.
Råd og vejledning kan fås ved henvendelse til Planafdelingen på tlf.: 70 18 00 eller på mail: Plan@avannaata.gl