Hans Enoksen var en markant og betydningsfuld politiker i Grønland. Han var en stolt grønlænder, og han var stolt af sine landsmænd. Hele sit politiske liv kæmpede han for bygderne i yderdistrikterne, for de mindre bemidlede, og ikke mindst for fiskerne.
Især vil jeg huske ham for, at han i 2007 ophævede monopolet for Royal Greenland. Det åbnede for, at der kunne oprettes flere selvejende fiskefabrikker, blandt andet Halibut Greenland i Ilulissat. Det har haft enorm betydning for vores by og region.
Mange fiskere har siden kunnet blive selvstændige, og det har givet styrke både til familierne, lokalsamfundet og økonomien.
For nylig havde jeg besøg af en 4. klasse. Da jeg spurgte børnene, hvad de drømmer om at blive, når de bliver store, svarede de: fiskere. Det siger alt om, hvilken rolle fiskerne har fået i vores samfund , og det er i høj grad Hans Enoksens fortjeneste, at børn i dag ser op til fiskerne.
I Avannaata Kommunia har vi stor fokus på fiskeriet. Det har Hans Enoksen været med til at sikre og styrke. Han efterlader sig et stort tomrum, men også en arv, vi kan være stolte af.
Avannaata Kommunia kondolere over for Hans Enoksen familie og nærmeste.
Æret være Hans Enoksens minde.
Borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen