airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Forslag om udvidelse af bolig og turismeområde ved Sermermiut

Kommunen foreslår at udvide området ved Sermermiut Aqqutaa til bolig- og turismeformål. Forslaget udspringer af ansøgninger fra borgere, der ønsker at etablere personaleboliger, turistindkvartering samt liberalt erhverv
19. september 2025

Området ligger i nærheden af det velbesøgte Isfjordcenter og UNESCO-området, som tiltrækker både turister, forskere og lokale.

Forslaget går ud på at udvide delområde C21 (centerområdet), så det fremover kan rumme flere funktioner som butikker, serviceerhverv eller lignende. Udvidelsen sker ved at inddrage dele af det friholdte område D02 (hundeområdet) med 730 m2, samt en del af erhvervsområdet B07 med 2.960 m2. Det nye kommuneplantillæg vil derfor kunne muliggøre borgernes ansøgninger.

Kommunen har på baggrund af de indkomne ansøgninger, udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 63 ILU 1200-C21 ”Sermermiut Aqqutaa Centerområde”, der netop nu er sendt i offentlig høring.

Høringsperiode: 19. september – 14. november 2025

Forslaget betyder at centerområdet, C21, udvides i alt med 3.690 m2. Udvidelsen vil ske mod sydvest, hvor hundeområdet i dag ligger, og mod nordøst, hvor der i dag er udlagt til erhverv.

Du kan læse hele forslaget her:
Forslag til kommuneplantillæg nr. 63 https://kommuneplania.avannaata.gl/media/4636/kpt-nr-63.pdf

I høringsperioden kan alle – borgere, virksomheder, foreninger, institutioner m.fl. – komme med indsigelser, kommentarer og forslag til ændringer.

Du kan indsende dit svar:

  • På kommuneplanens hjemmeside: Indsend høringssvar
  • Pr. mail til: Plan@avannaata.gl
  • Ved at aflevere det fysisk til din lokale Sullissivik eller sende det med post til kommunen

Frist for at sende høringssvar: Senest 14. november 2025

Hvad sker der efter høringen?

Når høringsperioden er slut, vil kommunalbestyrelsen gennemgå de indkomne bemærkninger og forslag.

Derefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt.