airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Nyt kommuneplantillæg i høring – plads til moderne kajakker

Forslag til kommuneplantillæg nr. 44 ”Bevaringsområde for Kirke, Museum og Kolonihuse”, i Ilulissat, udsendes i forlænget offentlig høring.
3. oktober 2025

Forslaget til Kommuneplantillæg nr. 44 er fremlagt i forlænget offentlig høring i perioden: 03.10.2025 til og med 24.10.2025.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 44

Kommuneplantillæggets formål                      
          

Kirkebugten er et bevaringsværdigt område, der bliver anvendt til kajaksejlads, især med traditionelle grønlandske kajakker.

Kirkebugten har været præget af problemer med henslængte farverige plastkajakker i landskabet.

Formålet med ændringerne i kommuneplantillægget er at muliggøre organiseret opbevaring af moderne kajakker i kirkebugten, på en måde der sikrer et godt indtryk af området.

På baggrund af forrige høring, har Kommunalbestyrelsen besluttet at der udlægges 3 områder til opbevaring af moderne kajakker. Et bag den eksisterende kajakklub, et mellem lægeboligen og sygehuset, og et større vest for sygehuset. 

Offentlig høring

Forslaget til kommuneplantillægget er i høring i 3 uger. I den periode kan alle borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl., fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag.

Du kan skrive dit høringssvar direkte til kommunen gennem kommuneplanens hjemmeside https://kommuneplania.avannaata.gl/dk/hoeringer/ eller pr. mail til plan@avannaata.gl

Du kan også aflevere dit svar til din lokale Sullissivik eller sende det til Kommunen.

Efter offentlighedsfasen behandler Kommunalbestyrelsen eventuelle indsigelser og ændringsforslag, og derefter kan forslaget vedtages endeligt.

Såfremt du har indsigelser eller bemærkninger til høringen skal de være kommunen i hænde senest den 24.10.2025.

Vejledning

Råd og vejledning kan fås ved henvendelse til Planafdelingen på mail: plan@avannaata.gl