airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Høring om erhvervsmæssig fiskeri med garn

Den offentlige høring gennemføres frem til den 22.december 2025 kl.12.00
12. december 2025

Forslag til vedtægt for erhvervsmæssigt fiskeri med garn i Diskobugten fremlægges hermed til høring i Avannaata Kommunia. I forbindelse med høringen kan følgende hovedemner fremhæves:

 

Måneder
Det foreslås, at de måneder, hvor fiskeri med garn er tilladt – januar, februar, marts, april og maj – ikke ændres.

 

Fiskeredskaber
Bestemmelserne vedrørende fiskeredskaber følger ’Naalakkersuisuts bekendtgørelse om teknisk regulering af fiskeriet’.
I bekendtgørelsen er der fastsat detaljerede bestemmelser for de redskaber, som fiskerne skal overholde, og nogle af disse er præciseret i vedtægten.
Som noget nyt præciseres det i vedtægten, at garn kan sammenkædes, og at der er fastsat begrænsninger herfor.

 

Områder
Det er angivet, hvor der kan fiskes med garn i kystnære områder inden for de ovennævnte måneder.
Omkring Ilulissat foreslås det, at den i flere år drøftede afgrænsning træder i kraft. Efter ønske fra brugerne, som i en årrække har efterspurgt dette, foreslås det, at der fastsættes en grænse på 1 sømil fra kysten, som det var tilfældet i tidligere vedtægter i den daværende Ilulissat Kommune. De nordlige og sydlige afgrænsninger fremgår af bilaget.
Ved Torsukattak er grænseområdet udvidet til ca. 3 sømil, hvilket ligeledes fremgår af bilaget.

 

Bilag
Bilag [Forslag til vedtægt]
Bilag [Søkort, Ilulissat-området, Torsukattak]