airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Produktion og levering af fliser

Offentlig licitation
15. januar 2026

OFFENTLIG LICITATION

1. Ordregiver

Ordregiver:                                   Avannaata kommunia

Adresse:                                       Noah Mølgårdip aqq. 9, 3952 Ilulissat

Kontaktperson:                           Hans Inûsugtok’

E-mail:                                          hain@avannaata.gl

 

Tilbud skal være modtaget senest d. 30.01.2026 kl. 14.00 og være bindende i 30 dage fra tilbudsfristen.

 

2. Licitationens art

Opgaven udbydes som offentlig licitation, hvor alle interesserede leverandører kan afgive tilbud.

Udbuddet sker i henhold til Inatsisartutlov nr. 6 af 12. juni 2019 om udbud i forbindelse med indkøb af

varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner.

3. Formål

Formålet er at indkøbe grønlandsk producerede fliser og/eller blokke til anvendelse som vejmateriale i

grønlandske bygder. Materialerne skal være egnede til arktiske klimaforhold, have lang levetid og kræve

begænset vedligeholdelse. Licitationen skal samtidig understøtte grønlandsk erhvervsliv og lokal beskæftigelse.

 

4. Opgavens omfang

Opgaven omfatter produktion og levering af fliser/blokke til mindre veje, stier og interne færdselsarealer i bygder. Den samlede økonomiske ramme er fastsat til maksimalt kr. 1.500.000.

5. Krav til materialerne

Materialerne skal være dimensioneret og dokumenteret egnede til anvendelse under arktiske klimaforhold. De skal kunne modstå gentagne frost-/tø-cyklusser uden væsentlig reduktion af styrke, funktion eller levetid og have tilstrækkelig mekanisk styrke, slag- og slidbestandighed ved lave temperaturer.

 

Materialerne og den samlede opbygning skal være dimensioneret til at kunne optage statiske og dynamiske belastninger fra kørsel med hjullæsser på gummihjul med en totalvægt på op til 5,2 tons inkl. læs. Dimensioneringen skal tage højde for maksimale hjullaster og akseltryk, herunder lastkoncentrationer ved manøvrering, opbremsning og drejning, uden at der opstår varige deformationer, revner, sætninger eller funktionssvigt. Gentagne belastningscyklusser skal indgå i vurderingen.

 

Materialerne skal endvidere være modstandsdygtige over for fugt, is, sne og smeltevand samt have lav vandoptagelse og høj frostbestandighed. Overflader skal have tilstrækkelig skridsikkerhed under sne- og isdækkede forhold og kunne modstå mekanisk påvirkning fra snerydning, herunder brug af skovl, plov eller tilsvarende redskaber.

6. Produktions- og mængdeopgørelse

Tilbudsgiver skal i tilbuddet redegøre for, hvor mange fliser/blokke der kan produceres og leveres inden for den fastsatte økonomiske ramme. Tilbudsgiver skal endvidere angive, hvor lang en bygdevej der kan etableres på baggrund af den tilbudte mængde fliser/blokke. Ved beregningen skal det lægges til grund, at en typisk bygdevej har en bredde på ca. 2,5-3,0 meter.

7. Krav til tilbudsgiver

Tilbudsgiver skal redegøre for virksomhedens forankring i Grønland, erfaring med grønlandske byggematerialer og byggeri under arktiske forhold samt anvendelse af lokalarbejdskraft. Tilbudsgiver skal vejlede og bistå i teknisk viden under udførelsesfasen.

8. Tildelingskriterier

Tildelingen sker på baggrund af en samlet vurdering baseret på følgende vægtning:

 

  • Erfaring med grønlandsk byggemateriale 50 %
  • Anvendelse af lokalarbejdskraft 25 %
  • Grønlandsk virksomhed 10 %
  • Mængde af leverance indenfor den fastsatte ramme15 %

9. Vurdering og tildeling

Efter licitationens afslutning vil der vurderes de indkomne tilbud og tildele opgaven til den tilbudsgiver, der samlet set bedst opfylder kravene og tildelingskriterierne.

 

10. Tilbudsafgivelse

Tilbud skal være modtaget senest d. 30.01.2026 kl. 14.00 og være bindende i 30 dage fra tilbudsfristen.

 

11. Spørgsmål

Spørgsmål til licitationen skal fremsendes skriftligt senest d. 19.01.2026 kl. 10.00 til ordregiver.