Løsningen indebærer, at den nuværende vandspærrezone flyttes og indsnævres, samtidig med at der igangsættes undersøgelser af vandressourcen af en potentiel drikkevandssø ved Kangerluarsuup Qinngua med henblik på en mulig fremtidig udvidelse af vandforsyningen.
Vandspærrezonen indsnævres
I dag indvindes Ilulissats drikkevand fra flere mindre søer, der alle er omringet af en vandspærrezone. Vandet i disse søer stammer imidlertid fra det samme opland længere oppe i vandsystemet. Ved at flytte vandindtaget til den sø, der udgør størstedelen af opsamlingen fra vandoplandet, kan grænsen for vandspærrezonen indsnævres uden at mindske vandmængden til byen.
Dermed frigives dele af det område, som i dag er underlagt restriktioner af hen-syn til drikkevandet. Området kan i stedet anvendes til byudvikling og aktiviteter samt eventuelt også en ny vej til lufthavnen.
En god løsning der åbner flere muligheder for fremtiden
Samtidig igangsættes undersøgelser af vandressourcen af en potentiel ny vandsø beliggende ved Kangerluarsuup Qinngua (Bredebugt). Formålet er at indsamle data om vandkvalitet og vandtilstrømning for at vurdere, om området og søen i fremtiden kan indgå som supplement til drikkevandsforsyningen. Det kunne bli-ve relevant, når den nye lufthavn åbner og hvis der en dag sker anden udvikling i området i form af eksempelvis en dybvandshavn.
Undersøgelserne vil bidrage til at skabe et bedre grundlag for fremtidige beslut-ninger om vandforsyningen i takt med udviklingen i Ilulissat.
Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, udtaler:
”Vi har haft en god dialog med Avannaata Kommunia om at finde en løsning, der både beskytter drikkevandet og giver plads til udvik-lingen i Ilulissat. Med den løsning, der nu er valgt, kan vi håndtere de aktuelle udfordringer i vandforsyningen og samtidig skabe bedre rammer for byens fortsatte udvikling.”
Borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen, udtaler:
”Vi sætter pris på at Naalakkersuisut og Avannaata Kommunia ved tæt samarbejde er nået til dette punkt, som er med til at skabe nye muligheder i Ilulissat. Det åbner op for flere muligheder i frem-tiden og er med til at udvikle byen.
Dette er både til gavn for motoriseret kørsel, hundeslæder, der dag-ligt mærker vandspærrezonens begrænsninger, samtidig at vi beskyt-ter vores drikkevand.
Vi er glade for, at vi ved dialog og tæt samarbejde finder en løsning til gavn for alle.”
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Múte B. Egede, udtaler:
"Ilulissat er en vigtig by i den regionale og nationale udvikling, og det er afgørende, at vi får skabt de rette rammer for både forsyning og vækst. Det er på tide, at vi giver de vækstbetingelser, som byen fortjener "
Foreløbig tidsplan
Projektet såfremt det kan finansieres, vil kunne gennemføres i flere faser:
• 2026: Myndighedsprocesser, udbud og licitation
• 2027: Anlægsarbejdet med etablering af den nye råvandsledning påbe-gyndes
• 2028: Arbejdet afsluttes og den nye løsning sættes i drift sidst på året
Ligeledes vil undersøgelserne af søen ved Kangerluarsuup Qinngua blive igang-sat hurtigst muligt, og vil fortsætte over flere år for at skabe et solidt datagrund-lag om vandressourcen.