Avannaata Kommunia annoncerer hermed et projektforslag, for et nyt hotel i delområde 1200-C19, Nordre Næs, Ilulissat.
Annoncerings periode: 01. juli – 12. august 2026
Du kan læse hele forslaget her:
Projektansøgning for Hotel Anchor Bay
Projektet omfatter
Ilulissat Invest ApS har indsendt en projektansøgning om opførelse af Hotel Anchor Bay, på Nordre Næs i Ilulissat. Nordre Næs er planlagt til at udvide Ilulissat, med centerfunktioner, boligforhold og erhverv. Der ansøges om en bygning i 3 etager, med 80 værelser (148 sengepladser), på et samlet bruttoareal på 2210m2.
Alternative projektforslag og øvrige bemærkninger
I annonceringsperioden kan alle – borgere, virksomheder, foreninger, institutioner m.fl. – indsende alternative projektforslag til delområdet, komme med indsigelser, kommentarer og øvrige bemærkninger.
Modtagne alternative projektforslag og bemærkninger vil blive behandlet i kommunalbestyrelsen, inden det afgøres om der gives arealreservation til det modtagne projektforslag. Skulle der indkomme et eller flere alternative projektforslag, vurderes de ud fra det indsendte materiale.
Gives der arealreservation, skal ansøger herefter forestå en udarbejdelse af et kommuneplantillæg der muliggør det ansøgte.
Vurdering af alternative projektforslag
Alternative projektforslag bliver vurderet ud fra følgende kriterier:
- Økonomiske oplysninger der dokumenterer, at det ansøgte kan realiseres.
- Overordnet tidsplan for udførelse.
- Oplysninger om idé og anvendelse.
Frist for at sende høringssvar: Senest 12. august 2026
Du kan indsende dit svar:
- På kommuneplanens hjemmeside: Indsend høringssvar
- Pr. mail til: Plan@avannaata.gl
- Ved at aflevere det fysisk til din lokale Sullissivik eller sende det med post til kommunen
Råd og vejledning kan fås ved henvendelse til Planafdelingen, på tlf. 701800 eller på mail: Plan@avannaata.gl
Hvad sker der efter høringen?
Når høringsperioden er slut, vil kommunalbestyrelsen gennemgå de indkomne bemærkninger og forslag. Derefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt.