Den Grønlandske Fond yder støtte til humanitære formål, såsom besøgsrejser for borgere, som har et særligt behov for et ophold i enten Grønland eller i Danmark.
Fonden lægger vægt ansøgerens sociale status, årsag til ansøgning og at ansøgeren ikke har haft mulighed for at besøge Grønland eller Danmark i over 10 år.
Der kan ansøges om:
• Støtte til besøgsrejser til Grønland til grønlændere, der efter flere års ophold i Danmark har et særligt behov for et ophold i Grønland.
• Støtte til besøgsrejser til Danmark til danskere, der efter flere års ophold i Grønland har et særligt behov for ophold i Danmark.
Tilsagn om bevilling dækker selve billetudgifterne tur/retur og alene for den person, der har ansøgt. En bevilling omfatter ikke omkostninger til f.eks. overnatninger, lokal transport, mad og andre diverse udgifter under rejsen.
Tilsagn om bevilling skal bruges inden for 12 måneder fra bevillingens dato. Herefter er bevillingen bortfaldet uden særskilt varsel.
Rejser der allerede er blevet afholdt ved behandlingstidspunktet, vil ikke komme i betragtning.
Ansøgningen skal indeholde en udførlig redegørelse for formålet og et budget til projektet.
Ansøgninger som ikke benytter de respektive ansøgningsskemaer vil ikke blive behandlet.
Du begynder på den digital selvbetjening ved at klikke på den gule knap ”Ansøg her”
Bemærk:
Du kan kun sende din ansøgning digitalt, hvis du logger ind med dit MitID.
Ansøgninger som ikke benytter den respektive ansøgningsskema vil ikke blive behandlet. Vedlæg så vidt muligt dokumentation for de omstændigheder der er beskrevet i ansøgningen.
Send din ansøgning til:
Rigsombudsmanden i Grønland
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon 321001
Email: ro@gl.stm.dk
Klik her for at hente ”Ansøgningsblanket til ansøgning”
Hvis man vil udfylde blanketten digitalt og printe den ud
Vil du søge om besøgsrejse, skal du udfylde en ansøgningsblanket.
Via den gule knap ”Ansøg her”, kan du:
• Vælge ”Udfyld og udskriv”, hvis du ønsker at udfylde formularen online og udskrive den (kræver ikke MitID)
• Vælge ”Udskriv”, hvis du ønsker at printe formularen ud, udfylde den i hånden og aflevere den (kræver ikke MitID).
Du skal aflevere eller indsende den udfyldte blanket til Rigsombudsmanden i Grønland, Indaleeqqap aqq. 3, 3900 Nuuk eller sende det pr. mail til: RO@gl.stm.dk
Procedurer
Ansøgere kan forvente svar ca. 1 måned efter ansøgningsfristens udløb.
Frister
Den Grønlandske Fond kan søges med ansøgningsfrist 1. april og 1. oktober.